Børne- og ungerådgiver til fast stilling i Familieafdelingen
Frederikssund Kommune
Vil du gøre en forskel for børn og unge? Vi har skabt rammerne, hvor der er tid, faglighed og mod til at tage ansvar - nu mangler vi dig I Frederikssund Kommune har vi opnormeret og investeret i faglighed, overskuelige sagstal og et stærkt kollegialt fællesskab, så børne- og ungerådgiverne får bedre muligheder for grundig sagsbehandling, tæt samarbejde omkring familierne og mere tid til det socialfaglige arbejde. Derfor søger vi nu en kollega til en fast stilling, der vil være med til at gøre en reel forskel. Måske er det dig? Mød Familieafdelingen I Familieafdelingen arbejder vi hver dag for at skabe positive forandringer for børn, unge og familier i udsatte positioner. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i tæt samarbejde med børnene, de unge og deres familier, og derfor er respekt, systematisk inddragelse og faglig kvalitet grundlæggende værdier i vores arbejde. Familieafdelingen består af ca. 100 medarbejdere, 6 teamledere og en afdelingsleder - og er en del af Center for Familie og Rådgivning, Her arbejder vi tæt sammen med PPR og sekretariatet om at skabe sammenhængende løsninger for børn og familier. Pr. 1. januar 2026 har vi samlet myndigheds- og udførerområdet i én fælles familieafdeling. Det giver os bedre muligheder for at skabe sammenhæng i indsatserne, styrke samarbejdet på tværs af fagligheder og sikre, at børn og familier oplever én fælles retning. Et fagligt fællesskab i praksis Vi ved, at kvalitet i myndighedsarbejdet kræver tid til refleksion, faglige vurderinger og relationelt arbejde. Derfor har vi investeret i rammer, der understøtter netop det. Hverdagen rummer både komplekse sager, faglige drøftelser og et kollegialt fællesskab, hvor der også er plads til humor og uformel sparring i løbet af dagen. Vi arbejder samtidig målrettet med at styrke borgerinddragelsen, så børn, unge og familier oplever at blive mødt med respekt og inddragelse i beslutninger om deres eget liv. Vi lægger vægt på, at faglig udvikling og samarbejde går hånd i hånd med et arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion og til at bruge sin faglighed. Det kan du se frem til hos os Sagstal på omkring 23-24 sager som giver mulighed for kvalitet, faglige vurderinger og systematisk opfølgning Gode muligheder for sparring i teamet og på tværs af afdelingen Faglig supervision og udviklingsdage, hvor vi sammen udvikler vores praksis Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde Grundig introduktion og løbende sparring med din leder Indflydelse på sammensætningen af din sagsstamme ud fra kompetencer og interesser Tjenestebiler til rådighed ved besøg hos familier og samarbejdspartnere Fokus på, hvordan AI-værktøjer kan understøtte dokumentation og administrative opgaver, så der frigøres mere tid til det socialfaglige arbejde Et fagligt miljø, hvor dialog, refleksion og fælles ansvar for opgaven omkring børn og familier vægtes højt Mulighed for at præge udviklingen af en afdeling, der er i bevægelse Du får en vigtig rolle i arbejdet med børn, unge og familier Som børne- og ungerådgiver i Familieafdelingen bliver du en del af arbejdet med at skabe gode og holdbare løsninger for børn, unge og deres familier. Du arbejder med myndighedsopgaver efter Barnets Lov og får ansvar for en sagsstamme, hvor du får ansvaret for sagsforløbet og sammenhængen i indsatsen omkring barnet og familien I arbejdet med børn, unge og familier vil du blandt andet vurdere og handle på underretninger, så bekymringer om børn og unge bliver afklaret og håndteret i tide udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser og være med til at sætte retning for indsatsen omkring barnet, den unge og familien arbejde aktivt for, at barnets eller den unges perspektiv får en tydelig plads i sagsforløbet bringe familien og deres netværk i spil, når der skal findes løsninger samarbejde med skoler, dagtilbud og andre fagpersoner om koordinerede indsatser omkring barnet eller den unge følge op på indsatser, være med til at sikre kvalitet, faglig retning og sammenhæng i indsatserne Den kollega vi håber at få med på holdet Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring med myndighedsarbejde efter Barnets Lov. Samtidig motiveres du af arbejdet med børn, unge og deres familier og af at finde gode løsninger sammen med dem. Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket – også når hverdagen byder på mange forskellige opgaver og tempoet er højt. Du har også blik for relationen til både børn, familier og samarbejdspartnere og ved, hvor stor betydning det har for at skabe gode og holdbare løsninger. Du trives i et miljø, hvor vi bruger hinanden fagligt og deler vores perspektiver. Hos os er sparring og samarbejde en naturlig del af hverdagen, og vi prioriterer at drøfte sager sammen, så flere faglige perspektiver kan være med til at kvalificere beslutningerne. Du er refleksiv i din faglige praksis og har lyst til løbende at udvikle den i dialog med kolleger. Samtidig bidrager du aktivt til fællesskabet og tager ansvar for, at vi sammen løfter opgaven omkring børn og familier. Har du erfaring med SOS-metoden, er det en fordel – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med tilgangen, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt introduceret til både metoden og vores måde at arbejde på. Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn, unge og familier i Frederikssund Kommune? Så glæder vi os til at høre fra dig. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn. Ansøgningsfrist Onsdag den 25. november 2026 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler holdes samtaler torsdag den 26. november 2026. Vil du vide mere? Hvis du vil høre mere om stillingen eller arbejdet i Familieafdelingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Sanne Canzanella på telefon 29 12 74 81 eller tillidsrepræsentant Randi Espenhain på telefon 24 44 52 75.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.