Nysgerrig sagsbehandler til dispensationer og anden sagsbehandling
Aarhus Universitet
Hvem er vi?
Arts Studier er fakultetets studieadministration. Vores kerneopgave er at skabe gode studieforløb gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling, studieordningsarbejde og kvalitetssikring.
Vi medvirker til at gøre faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet til virkelighed. Hos os møder du kolleger i alle aldre med mange forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer. Vi værner om et fællesskab med plads til forskellighed. Både når vi udveksler weekendens oplevelser i køen til kaffemaskinen og især, når vi deler faglig viden og idéer med hinanden.
Den ledige stilling er i sagsbehandlingsteamet, som er et team præget af stærk faglighed, nysgerrighed og en tydelig samarbejdskultur. Vi er 15 sagsbehandlere, en teamkoordinator og en studentermedhjælper.
Du vil træde ind i et erfarent team, der er meget motiveret for at byde en ny kollega velkommen i teamet. Vi vil gerne høre fra dig uanset, om du er nyuddannet eller har lang erfaring med sagsbehandling.
Dine kommende arbejdsopgaver
Sagsbehandlingsteamet har en bred portefølje med dispensationsansøgninger, klagesager, forhåndsgodkendelser, merit, bevisudstedelse og aktindsigtsanmodninger.
Din primære opgave vil være sagsbehandling af ansøgninger om dispensationer (f.eks. særlige prøvevilkår eller yderligere prøveforsøg), men stillingen kan også indebære f.eks. klagesager, forhåndsgodkendelser, udviklingsopgaver, ledelsesunderstøttelse og lignende.
Du vil blive grundigt oplært i de juridiske, administrative og politiske aspekter af sagsbehandlingen, og dine input til at videreudvikle de eksisterende arbejdsgange vil hurtigt komme i spil, da vi kontinuerligt udvikler vores praksis.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os at du:
Har en videregående uddannelse eller bred erfaring med sagsbehandling
Kan trives med drift
Har en effektiv og struktureret tilgang til opgaveløsningen
Er opsøgende og fagligt nysgerrig
Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Som person arbejder du struktureret og ansvarsbevidst og du har en naturlig evne til at skabe overblik, også når opgaverne er mangeartede. Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og er løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, der formår at opbygge gode relationer på tværs af organisatoriske niveauer og faglige miljøer. Du er fleksibel og trives med en arbejdsdag, der rummer både nye udfordringer og tilbagevendende driftsopgaver – særligt med et stort fokus på drift.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med studieadministration.
De kommende år byder på store forandringer indenfor både IT-systemer og uddannelseslandskabet generelt, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at bidrage nysgerrigt og konstruktivt i denne proces.
Om stillingen
Stillingen er på fuldtid (37 timer), og vi tilbyder blandt andet kompetenceudvikling, flekstid, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle.
Arbejdssted
Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.
Der er tiltrædelse 1. februar 2027, eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Morten Bruun Hansen, [email protected], 87163226.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest den 3. december 2026. Samtaler forventes afholdt den 7. december 2026.
Ansøgning, CV samt eksamensbevis sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten (basisløntrin 4-8 evt. med tillæg) eller fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), (indplacering som kontorfunktionær i løngruppe 2-3) afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr.
Læs mere på www.au.dk
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.