Ungeadviser til Vindmøllen hos Jobcenter Esbjerg
Esbjerg Kommune
Ungeadviser til Vindmøllen hos Jobcenter Esbjerg Vil du være med til at skabe nye muligheder for unge på vej mod job og uddannelse? Vindmøllen er Esbjerg Jobcenters fremskudte ungeindsats og arbejder med unge mellem 16 og 29 år, som står uden for job og uddannelse. Vi møder unge, der er ved at finde deres retning og samarbejder med dem om at skabe muligheder, der bringer dem tættere på job, uddannelse og meningsfulde fællesskaber. Vores arbejde bygger på principperne om relationel velfærd. Vi tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, ønsker og muligheder og arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere. Målet er, at flere unge kommer i job eller uddannelse og samtidig styrker deres trivsel, livsmestring og tro på egne muligheder. Som ungeadviser arbejder du i det åbne rum sammen med kolleger og unge og bliver en del af et miljø, hvor relationer, samarbejde og fællesskab er bærende elementer. Vi søger dig, som Har en stærk socialfaglig baggrund og gerne erfaring fra myndighedsområdet. Du trives i arbejdet med unge og formår at omsætte socialfaglig viden, lovgivning og samarbejde til konkrete løsninger. Du er nysgerrig, refleksiv og struktureret, og du arbejder relationelt med fokus på den unges ressourcer og udvikling. Vi lægger særligt vægt på, at du Har stærke socialfaglige kompetencer og kan omsætte lovgivning til meningsfulde løsninger for unge Ser værdi i tværfagligt samarbejde og kan koordinere indsatser på tværs af fagområder Arbejder relationelt og ser muligheder frem for begrænsninger Har fokus på progression, trivsel og udvikling hos den unge Dine opgaver Skabe tillidsfulde relationer og motivere unge til udvikling Koordinere og understøtte indsatser omkring unge i samarbejde med relevante aktører Definere mål og delmål sammen med den unge Understøtte den unges livsmestring og deltagelse i fællesskaber Inddrage civilsamfundet og relevante samarbejdspartnere Være faciliterende i husets aktiviteter og fællesskaber Bidrage til dokumentation og opfølgning omkring den unge Vi tilbyder Mulighed for at indgå i et stærkt fagligt fællesskab i Vindmøllen, som er placeret i Kultur- og Medborgerhuset Platformen Et job med en stor og alsidig kontaktflade Høj grad af medindflydelse og frihed i opgaveløsningen Mulighed for at bringe dine socialfaglige kompetencer i spil på nye måder Et kreativt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø Mulighed for at gøre en mærkbar forskel for unge på vej mod job og uddannelse I Jobcenter Esbjerg kan der vælges imellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger man en 4 dages arbejdsuge, har man fri om fredagen Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen vil børneattest og straffeattest blive indhentet. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. Om stillingen: Arbejdssted: Jobcenter Vindmøllen, Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg. Arbejdstid: 37 timer Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2027 eller snarest derefter. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Hvidberg Gudiksen tlf. 21 76 21 51. Ansøgningsfrist: 25. november 2026 Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 50 Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.