Se alle job

Erhvervsuddannelseskoordinator søges til Enner Mark Fængsel og Arrest

Danmarks Fængsler

Er du positiv, selvstændig og fleksibel, med et rummeligt menneskesyn og parat til at indgå i en travl hverdag, hvor din primære opgave er at medvirke til at bringe indsatte videre til et liv uden kriminalitet? Så læs med her.

Enner Mark Fængsel og Arrest søger en erhvervsuddannelseskoordinator i et barselsvikariat på 37 timer ugentligt, som i samarbejde med enhedschef, enhedsleder, værkmestre og vejledere, skal stå for Enner Mark Fængsel og Arrests AMU-tilbud (Arbejdsmarkedsuddannelse) til de indsatte.

Du vil blive koordinator for vores AMU-tilbud på fængslet.

Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til AMU og EUD-området (Erhvervsuddannelse), og derigennem har erfaring med samarbejdet mellem offentlige og private aktører.

Som person skal du have lyst til, at arbejde i en hverdag præget af forandringer og med indsatte, der adskiller sig fra andre klientgrupper, blandt andet som følge af deres opholdssted i fængslet.

Dine ansvarsområder

Planlægning, styring og udvikling af fængslets AMU-indsats

Samarbejde med erhvervsskoler og øvrige samarbejdspartnere om planlægning og gennemførelse af OPS (Offentligt Privat Samarbejde)

Koordinering af interne og eksterne undervisere

Logistik og administration af uddannelsesforløb, herunder planlægning, registrering og dokumentation

Koordinering af tilbud på tværs af organisationen under hensyntagen til fængslets daglige drift

Kvalitetssikring og evaluering af AMU-forløb samt implementering af eventuelle nye tiltag og forbedringer

Opfølgning på AMU-indsatsen og formidling af resultater mv. til bl.a. fængselsledelsen

Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Om dig

Vi forventer, at du:

Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere m.fl.

Er struktureret og god til at bevare overblikket

Er fleksibel og indstillet på at arbejde for og i alle vores afdelinger

Er selvkørende, men også reflekterende, og ved hvornår du har behov for kollegaer, at sparre med

Motiverer de indsatte til uddannelse og arbejde

Kan arbejde i et regelstyret system og er god til at skabe overblik

Er initiativrig og åben over for utraditionelle og alternative idéer

Har et menneskesyn, der stemmer overens med institutionens og Danmarks Fængslers samlede værdigrundlag.

Vi forventer også, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet, blandt andet gennem uddannelse, er i centrum.

Endelig lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø ved at have godt humør og lyst til at arbejde tværfagligt.

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende barselsvikariat med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet. Som erhvervsuddannelseskoordinator skal du være indstillet på at varetage mange forskelligartede opgaver. Stillingen hører til under beskæftigelsen, hvor der ligeledes er ansat fængselslærere, faglærer, uddannelsesvejledere og værkmestre. Området er ledet af en enhedschef og en enhedsleder.

Arbejdet vil bestå i at udvikle AMU-indsatsen, herunder OPS i lukket fængsel. Du skal bistå både til optimering af eksisterende AMU-/OPS-kurser samt til implementering af nye kurser. Din funktion som erhvervsuddannelseskoordinator vil bero på en høj grad af tværfagligt samarbejde med øvrige ansatte fra forskellige faggrupper.

Alt efter kompetencer, vil der være mulighed for selv at undervise i relevante AMU-forløb.

Vi tilbyder

En spændende stilling, hvor der er plads til kreative ideer inden for fængslets rammer

Et uhøjtideligt miljø med plads til humor, men med en respektfuld tone

Et miljø med høj faglighed og ordentlighed

Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper

En ”både og”-tankegang, hvor det både er muligt at have fokus på fængslets drift, herunder sikkerhed, og hvor udvikling og forandring også er et fokusområde

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til individuel kontrakt på vilkår svarende til vilkårene i LC/CO10-fællesoverenskomsten. Cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) | Regler, aftaler og cirkulærer

Ansættelsesområdet er Danmarks fængsler, Fængselskreds Vest, Enner Marks fængsel, Enner Mark Fængsel og Arrest, Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens.

Barsels vikariat er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag-fredag, med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest herefter.

Stillingen løber i første omgang frem til d. 30. juni 2027, med evt. mulighed for forlangelse.

Om os

Enner Mark Fængsel er en del af Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til 236 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit, et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 250 medarbejdere.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 27 november og vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Enhedschef Lykke Veggerby tlf. 32 89 32 50 eller Enhedsleder Morten Rye Larsen, tlf. 32 98 32 78.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Arbejdstid: 37 timer

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.