Pladsmedarbejder til KMC's materialeplads
Københavns Kommune
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst pladsmedarbejder, der har erfaring med at køre gaffeltruck og mindre maskiner. Du trives med praktisk arbejde under åben himmel, har sans for orden og struktur og nyder en hverdag med en bred kontaktflade.
Vi leder efter en medarbejder, der har lyst til at tage ansvar for den daglige drift af materialepladsen, og som både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med projektlederen og pladsens øvrige samarbejdspartnere.
Om jobbet og dine arbejdsopgaver
KMC modtager forskellige typer af materialer fra københavnske anlægsprojekter. Materialerne opbevares på vores plads og får derefter nyt liv, når et andet anlægsprojekt har brug for dem.
Vi søger derfor en medarbejder, der kan være med til at sikre en velfungerende materialeplads, hvor der er styr på både materialer, registreringer og den daglige drift.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
modtagelse, aflæsning og håndtering af materialeleverancer
registrering og håndtering af materialer i vores digitale lagerstyringssystem
udlevering og klargøring af materialer til forskellige anlægsprojekter
daglig oprydning og generel vedligeholdelse af materialepladsen
vedligeholdelse af maskiner og værktøjer
løbende koordinering og kommunikation med byggeledere, projektledere og chauffører
samarbejde med projektlederen om den daglige drift, planlægning og prioritering af opgaver på materialepladsen
diverse praktiske og forefaldende opgaver
Om dig
Vi forventer, at du har erfaring med kørsel af gaffeltruck og mindre maskiner, og at du er praktisk anlagt. Derudover lægger vi vægt på, at du
har gyldigt truckcertifikat
har flair for IT og er fortrolig med at arbejde med digitale systemer. Vores materiale- og lagerstyring foregår digitalt, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til og forståelse for at arbejde med IT i hverdagen
arbejder struktureret og systematisk og har sans for orden og overblik
kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og følge dine opgaver til dørs
har gode samarbejdsevner og trives med en bred kontaktflade
kan indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med projektlederen, som har det overordnede ansvar for materialepladsen
er god til at koordinere opgaver, følge fælles aftaler og holde projektlederen orienteret om den daglige drift og eventuelle udfordringer
er serviceminded og kommunikerer godt med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
er ansvarsbevidst, mødestabil og ikke bange for at tage fat
Det er vigtigt, at du kan tage ansvar for dine egne arbejdsopgaver og samtidig forstå betydningen af fælles prioriteringer og samarbejde. Vi forventer, at du er initiativrig og selv kan se, hvad der skal gøres, så materialepladsen fungerer godt i hverdagen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til materialer fra anlægsbranchen eller erfaring med lager og logistik, men det er ikke et krav.
Om os
KMC drifter Københavns Kommunes materialeplads på Selinevej, Amager. Pladsen er 33.000 m², hvor vi opbevarer brosten, bordursten, kantsten og kommunalt inventar, bl.a. bænke og legeredskaber.
Vi arbejder med genbrug og genanvendelse af materialer fra kommunens anlægsprojekter og bidrager dermed til, at eksisterende materialer får nyt liv i fremtidige projekter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som pladsmedarbejder arbejder du 37 timer om ugen eksklusiv frokost. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Du får arbejdstøj. Ansættelse hurtigst muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jens Nejrup på 26 86 58 22 eller projektleder Maria Stenstrøm på 21 20 07 22.
Søg via linket senest torsdag den 26. november 2026
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.