Børne- og ungerådgiver til Familieteam Handicap i Familieafdelingen
Viborg Kommune
Er du socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde og er du optaget af at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unge med funktionsnedsættelser og/eller sociale udfordringer, samt deres familier? Så er du måske den kommende kollega, som lander mellem engagerede og fagligt velfunderede kollegaer i Familieafdelingen i Viborg Kommune. Èn af vores gode kollegaer i Familieteam Handicap har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny dedikeret socialrådgiver med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter. Som rådgiver hos os bliver du en del af Familieafdelingen, der er delt op i 5 teams – Fronten, Familieteam Nord, Øst, Vest, samt Familieteam Handicap. Du kommer til at varetage opgaver relateret til Barnets Lov, både i forhold til de handicapkompenserende ydelser i kapitel 8, men også støttende og anbringende indsatser. Hos os arbejder vi helhedsorienteret og varetager hele sagsbehandlingen i Familieteam Handicap, herunder også eventuelle søskendesager. Det er dog vigtigt at understrege, at man bliver ansat i Familieafdelingen og at vi er en samlet afdeling, som understøtter hinanden på tværs. Som ansat hos os kan du forvente: Mentorordning og intro-program for nyansatte Fleksibel arbejdstid og med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdstid og hjemmearbejde efter aftale Fokus på faglig udvikling og retning Supervision på sagsniveau Faglig stolthed! Vi anvender DUBU som fagsystem og arbejder ud fra ICS-metoden Understøttelse fra socialfaglige konsulenter og teamledere Godt humør og masser af Pepsi Max! Vi lægger stor vægt på den sociale trivsel i afdelingen, og vi glæder os i dén grad til at tage imod dig! Om dig Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har gerne erfaring med myndighedsopgaver - gerne både fra børne- og familieområdet og handicapkompenserende ydelser. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er også god til at samarbejde bredt og har fokus på medinddragelse. Du er klar over, hvor vigtig systematik og struktur er for den daglige opgavevaretagelse. Du har lyst til at arbejde i et team, hvor vi er ambitiøse på børnehandicapområdet og hvor vi hele tiden arbejder på at udvikle og øge kvaliteten i vores arbejde. Vi lykkes med rigtig mange ting og tænker gerne ud af boksen for at finde meningsfulde løsninger på komplekse problemer. Desuden forventer vi, at du aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og dit positive sind er modig, ordentlig og dygtig har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation har gode kommunikative evner vægter inddragelse af borgerens perspektiv kan sikre gode overgange med fokus på borgeren Om os Vi er cirka 90 glade, superdygtige og engagerede ansatte i Familieafdelingen, der har fokus på en god stemning i dagligdagen. Vi har det godt med hinanden og værner om det gode kollegaskab. Vi er fagligt ambitiøse, men vi er også rigtig gode til at støtte hinanden. Vores fokus er rettet mod at skabe balance mellem den stabile lovmedholdelige drift OG udvikling af driften. Vi vægter samtidig at være en fagligt velfungerende afdeling med plads til mangfoldighed. I Familieteam Handicap er vi 21 socialrådgivere fordelt i en Modtagelse og et Familieteam, en fagkoordinator og en teamleder. Vi har et særligt fokus på den helhedsorienterede, socialfaglige tilgang til sagerne. Vi ønsker at sætte fokus på, at alle børn skal have mulighed for et godt børne- og ungdomsliv, på trods af funktionsnedsættelser. Derudover arbejder vi systematisk med kvalitetssikring af juridisk velfunderede afgørelser jf. Barnets Lov. Derudover har vi særligt fokus på selvstændiggørelse og koordinering af overgangen fra barn til voksen, hvor vi indgår i et tæt, tværfagligt samarbejde med Socialafdelingen, Jobcentret og UU omkring den unge. Vi har desuden et udpræget fokus på inddragelse af barnet i egen sag – herunder særligt de børn, som kan have svært ved at udtrykke sig, grundet funktionsnedsættelser. Det ligger os meget på sinde at særligt disse børn skal have en stemme i eget liv. Fælles for hele afdelingen er at vi sætter fokus på styrket inddragelse af børnenes perspektiv i sagerne, samt at vi insisterer på et tæt samarbejde med vores nærmeste samarbejdspartnere, herunder Familiecenter Viborg, samt Døgn og Aflastning, Sundhedsplejen, PPL, skoler og dagtilbud. Der praktiseres værdibaseret ledelse i hele Viborg Kommune, hvilket giver mulighed for råderum indenfor de gældende rammer. Disse fremgår blandt andet af vores kompetenceplan. Rent fysisk har vi til huse på Viborg Rådhus, der med sin indretning i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere. Det tværfaglige samarbejde er en naturlig del af hverdagen i Familieafdelingen. Ansættelse Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2026, eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 24. november 2026. Ansættelsessamtaler bliver afholdt fredag den 27. november 2026, og du bliver indkaldt via e-mail. Løn- og ansættelsesvilkår Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL Løn efter overenskomst og lokalaftale mellem DS og Viborg Kommune. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden evt. ansættelse. Vil du med på holdet? Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om stillingerne: Teamleder i Familieteam Handicap, Ida-Sofie Storm-Fredeløkke på telefon 20 23 22 84 – send gerne sms, hvis opkaldet ikke besvares, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.