Social- og sundhedsassistent til nattevagt på sundheds- og omsorgspladserne i Nordfyn
Region Syddanmark
Vil du være med til at skabe trygge nætter og stærke sundhedsfaglige forløb tæt på borgerens hverdag?
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt på de kommende sundheds- og omsorgspladser i Nordfyn får du en vigtig rolle i at sikre tryghed og høj faglig kvalitet for borgere med komplekse sundhedsfaglige behov.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor du sammen med en anden social- og sundhedsassistent varetager opgaverne om natten. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme et nyt regionalt tilbud i Borgernær Sundhed.
Om sundheds- og omsorgspladserne
Fra den 1. januar 2027 overtager Borgernær Sundhed på Odense Universitetshospital ansvaret for sundheds- og omsorgspladserne i Nordfyn, som i dag er en del af Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag.
På SOP-Nordfyn har vi 14 døgnpladser målrettet borgere med behov for behandling, pleje og rehabilitering. Borgerne kommer primært fra sygehuset, og målet er for de fleste, at de kan vende tilbage til eget hjem.
Vi er et tværfagligt team af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, der samarbejder om at skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med ofte komplekse sygdomsbilleder.
Din rolle som social- og sundhedsassistent i nattevagt
Som nattevagt har du et selvstændigt sundhedsfagligt ansvar og arbejder tæt sammen med din nattevagtskollega. Du skal kunne bevare overblikket, foretage faglige vurderinger og handle på ændringer i borgernes tilstand.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
skabe ro, tryghed og nærvær for borgerne gennem natten
observere, vurdere og reagere på ændringer i borgernes tilstand
varetage pleje, medicinhåndtering og sygeplejefaglige opgaver
arbejde rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer
håndtere akutte og uforudsete situationer med faglig ro og god dømmekraft
dokumentere og sikre gode overleveringer mellem vagtlagene.
Vi forestiller os, at du
Er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for at gøre en forskel for borgere med komplekse sundhedsfaglige behov.
Derudover ser vi gerne, at du:
har en solid sundhedsfaglig forståelse og gode observationsevner
arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket
har gode samarbejds- og kommunikationsevner
tager ansvar og kan træffe fagligt velbegrundede beslutninger
bidrager til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at udvikle en fælles kultur.
Erfaring med nattevagt, rehabilitering eller geriatri er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter din faglige nysgerrighed, ansvarlighed og lyst til samarbejde højt.
Hos os får du:
en meningsfuld hverdag med varierede og fagligt spændende opgaver
en fast nattevagtskollega, som du samarbejder tæt med
en grundig introduktion og mulighed for faglig udvikling og sparring
indflydelse på udviklingen af nattevagten og de fælles arbejdsgange
et tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på kvalitet, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Om Borgernær Sundhed
Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Odense Universitetshospital, etableret som en del af sundhedsreformen.
Afdelingen skal understøtte et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen og sikre fagligt stærke tilbud tættere på borgernes hverdag.
Fra den 1. januar 2027 får Borgernær Sundhed blandt andet ansvar for sundheds- og omsorgspladser og regional akutsygepleje.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt i nattevagt med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdstid, vagtplan og fremmøde aftales individuelt mellem leder og medarbejder. På sigt vil der som led i udviklingen af Borgernær Sundhed kunne forekomme skiftende vagter.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen, herunder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension. Derudover kan der være individuelt forhandlede tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 7. december 2026
Samtaler: Tirsdag den 15. december 2026
Arbejdssted:
Sundheds- og omsorgspladserne Nordfyn (SOP-Nordfyn)
Vestervænget 23-63
5471 Søndersø
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte områdeleder Marlene Bang Skjøth, mbsk@nordfynskommune.dk, tlf. 21 72 82 77
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i Borgernær Sundhed.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.