Socialfaglig medarbejder søges til Stoppestedet
Odense Kommune
Vi søger en socialfaglig medarbejder 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2027, til vores fantastiske værested i Odense C.
Et job for dig:
Der kan være nærværende i mødet med mennesker og samtidig vil bidrage til, at huset fungerer som et trygt og levende fællesskab.
Du skal trives med:
Relationsarbejde med psykisk sårbare brugere
En hverdag med stor uforudsigelighed
At have ansvar og arbejde selvstændigt
Tæt samarbejde med frivillige
Praktiske opgaver som madlavning, indkøb og daglig drift
Om Stoppestedet
Stoppestedet er et anonymt og uvisiteret værested for mennesker med psykiske og sociale udfordringer. Vi facilitere fællesskaber, aktiviteter og relationer sammen med brugere og omkring 70 frivillige. Det ligeværdige møde mellem mennesker er en af vores vigtigste værdier.
Om jobbet
Du bliver en del af et socialfagligt team, men vil jævnligt være den medarbejder, der har ansvaret for værestedet. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt, skabe overblik og samtidig inddrage både brugere og frivillige i opgaver og aktiviteter.
Som medarbejder har du hovedvægten af dit arbejde som vært i værestedet. Du er til stede blandt brugere og frivillige, bidrager til fællesskabet, motiverer til deltagelse og sikrer, at de praktiske og relationelle rammer fungerer. Husets aktiviteter bæres i høj grad af frivillige og brugere.
Arbejdstiden er skiftende og omfatter blandt andet:
En fast aftenvagt om ugen
Weekendvagt hver 5. uge
Dine opgaver vil blandt andet være:
At møde mennesker der hvor de er, både i fællesskabet og når livet er svært
Facilitering af fællesskaber og garant for et trygt fristedet for stedets brugere
Koordinering af frivillige og vejledning af praktikanter.
Praktiske opgaver i huset og køkkenet, her under indkøb og madlavning til ca. 20 pers.
Vi søger dig, der
Er pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller SSA
Har solid erfaring med mennesker med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Er god til samarbejde og relationsarbejde
Kan skabe struktur og ro i en omskiftelig hverdag
Ser praktiske opgaver som en naturlig del af det socialfaglige arbejde.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde tæt på mennesker
En recovery orienteret tilgang uden dokumentation og handleplaner
Stor indflydelse på hverdagen
Et stærkt fagligt fællesskab med kolleger og frivillige
Ugentlig sparring og ekstern supervision
Fokus på trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses til en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Kontakt leder Camilla Hviid på tlf. 23 41 45 61 på hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00. Vi modtager ikke besøg fra ansøgere.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. November 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 3. december 2026.
Stoppestedet er beliggende i jernbanegade 24 b, 5000 Odense C.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.