Se alle job

Skt. Klemensskolen søger dansk- og musiklærer til børnemiljøet

Odense Kommune

Skt. Klemensskolen søger pr. 1. januar 2027 en lærer med linjefag i dansk og musik til en fuldtidsstilling i børnemiljøet (0.-5. årgang).

Skemaet indeholder blandt andet dansk på 2. årgang og 5 musiklektioner på 2., 3. og 4. årgang.

Vi lægger vægt på, at du er et engageret og dedikeret teammedlem med stærke kompetencer inden for klasseledelse og opbygning af relationer.

Om os:

Skt. Klemensskolen er beliggende i den sydlige del af Odense nær grønne områder ved Odense Å. Skolen har gode faciliteter og er velholdt, har 47 engagerede kollegaer i skoledelen og SFO, 450 glade og velfungerende elever og en medlevende og positiv forældrekreds.

Vi har fokus på et stærkt tværfagligt teamsamarbejde med kerneopgaven for øje. Skt. Klemensskolen er i kommende skoleår pilotskole omkring Odense Kommunes strategi “Stærke børnefællesskaber - Deltagelsesmuligheder for flere”. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber med vægt på samarbejde, trivsel og faglighed.

På Skt. Klemensskolen vægter vi desuden et godt arbejdsmiljø - både i forbindelse med den enkelte medarbejders arbejde i klasserne og samarbejdet i diverse teams.

Skt. Klemensskolen er opdelt i børne- og ungemiljø, og vi har 20 fordybelsesdage på et skoleår, hvor der arbejdes med et fag hele dagen. Desuden huser skolen et OBS-tilbud for elever fra hele Odense Kommune, der visiteres til os gennem SPPR.

Skolens vision: Et fællesskab, hvor det hele menneske og faglighed er i fokus.

Vi søger en lærer, der:

Deler vores grundsyn på, at børn altid gør det bedste, de kan

Trives i rollen som holdspiller og prioriterer et tæt og forpligtende teamsamarbejde

Har evnen til at skabe engagement og begejstring blandt elever, kolleger og forældre – og møder andre med positiv energi

Har lyst til at bringe viden i spil og være med til at styrke klassefællesskaberne på Skt. Klemensskolen

Vi har en elevgruppe med mange forskellige historier, ressourcer og baggrunde. Vi forventer, du kan støtte både de fagligt stærke elever og de elever, der har brug for en særlig støtte og hjælp samt ser udviklingspotentiale hos alle børn.

I øvrigt forventer vi, at du:

er læreruddannet og har gode faglige kompetencer

nyder at arbejde med børn og er dedikeret til at skabe et positivt og stimulerende miljø for dem

har gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer

er engageret, inspirerende og mødestabil

er parat til udfordringer både fagligt og pædagogisk

har humoristisk sans

har et positivt livssyn og et anerkendende menneskesyn

er en medarbejder, som støtter op og deltager i de sociale arrangementer, som foregår på skolen

er en lærer, som både er inkluderende og mentaliserende

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Aaris på mobil 5177 7378 eller på mail maar@odense.dk eller afdelingsleder Helle Fage-Lorenzen på mobil 2154 8991 eller mail hemfa@odense.dk.

Du er meget velkommen til at aftale besøg på skolen mandag den 16. november 2026 kl. 15.00-16.00.

Vi forventer, ansættelsessamtalerne holdes fredag den 27. november 2026 fra kl. 12.00.

Ansøgningsfrist tirsdag den 24. november 2026.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.