Se alle job

Sygeplejersker til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Viborg eller Silkeborg – vil du gøre en forskel tæt på borgeren?

Region Midtjylland

Brænder du for at arbejde med de komplekse borgerforløb i et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på udvikling og samarbejde på tværs? Vil du bidrage til at skabe en god arbejdsplads, som understøtter borgernes hverdagsliv og blive en del af opbygningen af et nyt regionalt tilbud? Så er det måske dig, vi leder efter. Om sundheds- og omsorgspladserne i Viborg og Silkeborg Sundheds- og omsorgspladserne i Viborg, Silkeborg og Skive, som i dag er en del af det kommunale sundhedstilbud, kommer fra 1. januar 2027 til at høre under den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt. Ændringen er et led i den nye sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhængende forløb, høj faglig kvalitet og sundhed tættere på borgerne. Sundheds- og omsorgspladserne i Viborg og Silkeborg tilbyder midlertidige rehabiliteringsophold beliggende på 2 matrikler i Viborg og 1 matrikel i Silkeborg med adresse på henholdsvis Klosterhaven 1/Søndermarksvej 18 (en samlet arbejdsplads) i Viborg og Gudenåvej 1A i Silkeborg. Her arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgerne kan leve et godt, værdigt og meningsfuldt liv. Borgerne har komplekse og forskelligartede behov, men fælles for mange er, at de befinder sig i en ny livssituation, hvor de har behov for en målrettet tværfaglig sundhedsfaglig indsats. De er for syge til at opholde sig i eget hjem, men ikke syge nok til at være indlagt på hospitalet. Indsatsen tager derfor afsæt i en rehabiliterende tilgang med fokus på at styrke borgernes sundhed, funktionsevne, mestring og selvstændighed, så de bedst muligt kan vende tilbage til eget hjem og hverdagsliv. Dette forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde, hvor social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, samt læger bidrager med deres faglige kompetencer til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb. Vi søger dig, der: er uddannet sygeplejerske motiveres af borgerforløb, hvor rehabilitering, akut sygepleje og kompleksitet mødes trives med at skabe overblik i komplekse og omskiftelige forløb kan foretage selvstændige kliniske vurderinger og prioritere i en travl hverdag møder borgere og pårørende med nærvær, respekt og tydelig kommunikation både kan arbejde selvstændigt og tværfagligt for at give borgerne de bedste muligheder for et godt og værdigt liv har mod på forandring og lyst til at være med til at forme noget nyt Vi tilbyder: frit valg mellem arbejdsplads i Viborg eller Silkeborg løbende kompetenceudvikling inden for relevante områder, da udvikling er et nøgleord for os grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål mulighed for at arbejde med både sygepleje, rehabilitering, koordinering og borgerinddragelse Ansættelsesforhold Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. februar 2027 eller efter aftale i blandede vagter og med weekendarbejde. Weekendarbejde afhænger af ansættelsessted, og du er derfor velkommen til at ringe og høre nærmere afhængig af din interesse for ansættelsessted. Sundheds- og omsorgspladserne er et tilbud til borgerne alle ugens dage. Stillingen ligger derfor indenfor det døgndækkende område. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen på tlf.: 2054 7959 og e-mail: bescri@rm.dk eller til cheflæge Peter Haahr på tlf.: 2251 9290 og e-mail: pethaa@rm.dk. Din ansøgning Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 9. december 2026. Samtaler afholdes i uge 51. Har du lyst til at være med i Borgernær Sundhed? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her. Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.