Få indblik i maskinrummet i en politisk ledet organisation – bliv studentermedhjælper i Socialområdets Stab
Region Midtjylland
Er du i gang med overbygningen på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse? Har du interesse for politik, ledelse og organisatoriske processer? Og vil du bruge din samfundsfaglige viden i praksis, hvor du får indblik i beslutningsprocesserne i en stor offentlig organisation? Så har vi et spændende studiejob til dig. I Socialområdets Stab i Region Midtjylland søger vi en dygtig og engageret studentermedhjælper til at bistå os i vores opgaveløsning i en hverdag, der er præget af store og små opgaver, temposkift og godt humør. Vores kerneopgave er at understøtte hele ledelsessystemet på Socialområdet og den fortsatte udvikling af Socialområdet. Der er tale om et spændende studiejob, som giver et unikt indblik 'bag kulisserne' i en offentlig administration. Vi er en arbejdsplads fyldt med gode og engagerede kollegaer, der er med på at give dig ansvar og støtte i opgaverne, som du selvfølgelig vil få en grundig introduktion og oplæring i. ”Som studentermedhjælper i Socialområdets Stab får du mulighed for at arbejde med et spændende og politisk aktuelt område, hvor arbejdet har reel betydning for borgernes hverdag. Du får selvstændigt ansvar, mulighed for at omsætte din faglighed til praksis og masser af faglig sparring. Her er højt til loftet, stor tillid og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der altid er plads til gode snakke og et grin i hverdagen.” (Nick, nuværende studentermedhjælper) Dine primære arbejdsopgaver – tæt på ledelse, strategi og kommunikation Du bliver en del af kontoret Politik og Strategi, hvor vi blandt andet understøtter socialdirektøren og stabsledelsen i deres daglige arbejde og i udviklingen af Socialområdet. Du kan dog forvente at løse forskelligartede opgaver på tværs af Socialområdets Stab, hvor vi er organiseret i fire kontorer og en række teams med en bred vifte af fagligheder. Omgangstonen er uformel, og vi er gode til at have det sjovt sammen.
Dine opgaver som studentermedhjælper vil blandt andet være: Understøtte Socialområdets øverste ledelse ved at udarbejde præsentationer, oplæg og andet materiale til møder og beslutningsprocesser Bidrage til sekretariatsbetjening og beslutningsoplæg gennem research, dataindsamling, analyser og udarbejdelse af notater Være med til at planlægge og gennemføre tværgående projekter og processer, eksempelvis temadage, seminarer og arrangementer for ledere, medarbejdere og politikere Bidrage til håndtering af henvendelser fra politikere, borgere og journalister, herunder undersøge problemstillinger, udarbejde udkast til svar og følge op Arbejde med kommunikation, herunder indhold til Socialområdets LinkedIn, Instagram og intranet Løse forskellige administrative og koordinerende opgaver, der understøtter vores fælles arbejde Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion og oplæring. Du får løbende sparring fra erfarne kolleger, samtidig med at du får mulighed for at tage mere ansvar i takt med, at du bliver fortrolig med opgaverne. Hvem er du? Vi forestiller os, at du er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, eksempelvis statskundskab, sociologi eller lignende. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære. Vi lægger vægt på, at du: Har interesse for politik, ledelse og offentlig administration og er nysgerrig på, hvordan beslutninger bliver til i praksis Har gode analytiske evner og kan skabe overblik over information og komplekse problemstillinger Er god til at formulere dig klart og præcist, både skriftligt og mundtligt Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst og følger dine opgaver til dørs Har lyst til at lære, tager imod feedback og bidrager aktivt til samarbejdet med dine kolleger Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Vi vægter din motivation, din faglige nysgerrighed og din lyst til at udvikle dig. Hvad tilbyder vi? Hos os får du et studiejob med faglige udfordringer, ansvar og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af en stab med forskellige fagligheder, blandt andet økonomer, sociologer, statskundskabere, HK’ere, journalister og medarbejdere med social- og sundhedsfaglig baggrund. Vi har en uformel omgangstone, et stærkt fællesskab og en hverdag, hvor opgaver og tempo varierer. Vi lægger vægt på, at der er plads til både faglig sparring, selvstændighed og et godt grin. Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er forventeligt 15 timer om ugen i gennemsnit, gerne fordelt på to hele arbejdsdage. Vi tilrettelægger arbejdstiden i fællesskab og tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksamensperioder. Socialområdets Stab har adresse på Skottenborg i Viborg. Tiltrædelse sker den 1. februar 2027 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for NY løn. Er du interesseret? Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte specialkonsulent og faglig koordinator for Sekretariatet Mette Anita Jørgensen på telefon 2012 8509. Du kan også sende en sms, så vender vi retur til dig. Søg stillingen ved at sende en motiveret ansøgning, dit CV samt karakterudskrift via ansøgningslinket - senest den 6. december. Samtaler finder sted den 14. december. Om Socialområdet i Region Midtjylland Du bliver en del af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområde med store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i 8 specialområder med hver deres områdeledelse. Du kan læse mere om socialområdet på hjemmesiden: social.rm.dk Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.