Se alle job

Spændende mulighed for at gå en akademisk vej!

Region Sjælland

Vil du gerne have mulighed for at kombinere arbejde med en kandidatuddannelse? Vi søger en bioanalytiker, der gerne vil bidrage til den daglige praksis, udviklingen og forskningen i vores afdeling. En bioanalytiker, der vil være med til at understøtte kompetenceudvikling af vores dygtige personale. Du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer i praksis samtidig med, at du tager en erhvervskandidat/kandidatgrad. Vi tilbyder: Fastansættelse som bioanalytiker på Klinisk Immunologisk Afdeling i Næstved i en 37 timers stilling Efter et års ansættelse i blodkomponentområdet, hvor du lærer arbejdsopgaverne og dine kollegaer at kende, tilbyder vi, at du kan starte på en relevant erhvervskandidat- eller kandidatuddannelse. Erhvervskandidatuddannelsen er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, kandidatuddannelsen er et toårigt forløb. I studieperioderne forventer vi et fremmøde på 25 timer pr. uge, men lønnen ændrer sig ikke. Arbejdstider planlægges i forhold til fremmøde på studiet. Et onboardingprogram, hvor vi klæder dig på ift. organisationen, afsnittet og den daglige praksis i donortapning og komponentfremstilling, så vi sikrer, at du får de rigtige kompetencer Strukturerede uddannelses- og karrieresamtaler undervejs i uddannelsesforløbet, så vi sammen kan planlægge de næste skridt i din karriere. Vores strategi er at etablere et tydeligt karriereforløb for bioanalytikere med ambitioner på alle niveauer fra professionsbachelor til professor, hvor vi ønsker at kunne tilknytte medarbejdere i afdelingen på alle karrieretrin. Vores forventninger til dig: Du har en bioanalytiker professionsbacheloruddannelse. Du er positiv, initiativrig, nysgerrig og nem at samarbejde med. Du bidrager med fremmøde i afdelingen i en god balance med hensyntagen til aktiviteter, når du påbegynder på uddannelsen. Du vil bidrage aktivt til vores gode arbejdsmiljø. Du vil fordybe dig i teorien i området og er indstillet på at understøtte gode læringsprocesser, så der kommer et øget fokus på den teoretiske baggrund for processer og teknikker Du har stærke samarbejdskompetencer. Du er vedholdende og systematisk Du har dokumenterede gode faglige evner. Hvem er vi? Vi er en organisation med ca. 160 ansatte. Vi er en fællesregional afdeling med hovedafdeling på Køge Sygehus. Vi betjener alle regionens sygehuse med analyser, samt blod- og vævskomponenter og har afsnit på sygehusene i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Næstved og Roskilde. På Næstved sygehus foregår al komponentproduktion. Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie blandt andet med fokus på autoimmune sygdomme, biomarkører for tidlig cancer og stamceller/ATMP.

Komponentafsnittet i Næstved I komponentafsnittet er der ansat ca. 30 medarbejdere. Medarbejdergruppen består af bioanalytikere, sygeplejersker, SSA'er, jordemødre, radiografer, servicemedarbejdere og sekretærer. Der er mange forskellige funktioner i komponentafsnittet. Vi booker og tapper donorer, samt fremstiller forskellige blodkomponenter samt kapsler til behandling med fækalt mikrobiom. Vi modtager, registrere, opbevarer og forsender knogler og sener til patientbehandling. Vi bidrager aktivt til Det Danske Bloddonorstudie og planlægger at afsnittet skal være med til opstart og drift af en biobank. Området er underlagt blodforsynings- og vævsloven. I forhold til plasmaproduktionen arbejder vi efter GMP-retningslinjer. Der er derfor stor fokus på kvalitetssikring i området.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte: Chefbioanalytiker Susanne Egstrand på tlf. 40 20 22 99 eller segs@regionsjaelland.dk

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.