Se alle job

Product Designer - Møbler

Søstrene Grene

Brænder du for møbeldesign, stærke formsprog og materialer, og har du blik for de trends, der former morgendagens hjem? Er du samtidig nysgerrig på, hvordan AI kan styrke den kreative designproces? Så er du måske vores nye Product Designer hos Søstrene Grene.

Bliv en del af et ambitiøst og hjertevarmt designteam Som Product Designer bliver du en del af et passioneret designteam med høje ambitioner og en fælles kærlighed til design. Sammen udvikler vi de produkter, der binder Anna & Clara’s vidunderlige verden sammen på tværs af produktkategorier, sæsoner og kollektioner. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kreativitet, nysgerrighed og samarbejde går hånd I hånd. Vi deler viden, udfordrer hinanden og løfter i flok, altid med Søsterånd som omdrejningspunkt.

Vi søger en designer med møbler som sit stærkeste faglige område og som både kan skabe det enkelte stærke produkt og se det som en del af en større kollektion og et samlet livsstilsunivers.

Du kommer til at arbejde med hele designprocessen fra trend research, idé og koncept til skitser, 3D, materialer, konstruktion, prøver og færdigt produkt. Du får samtidig en vigtig rolle i at omsætte trends, tendenser og nye livsstilsstrømninger til relevante designretninger og produkter, der passer naturligt ind i Anna & Claras feminine, finurlige og poetiske univers.

Skab designs, der vækker glæde Med reference til Head of design får du en central rolle i udviklingen af Søstrene Grenes unikke udtryk og kollektioner.

Dine primære ansvarsområder bliver blandt andet at:

Design og udvikling af møbler til hjemmet med fokus på form, funktion, materialer, pris og kommerciel relevans

Udvikling af designs fra den første idé og skitse til 3D-visualisering og færdigt produkt

Skabe sammenhængende kollektioner med en tydelig rød tråd

Trend research og analyse af internationale design og livsstilstendenser

Omsætning af trends og inspiration til konkrete designretninger, produkter og kollektioner med en tydelig Søstrene Grene-identitet

Anvendelse af AI som kreativt værktøj til blandt andet research, idéudvikling, konceptudvikling og visualisering

Kommentere og tilrette prøver

Tæt dialog med kollegaer og samarbejdspartnere gennem hele produktudviklingsprocessen

Trendstærk designer med kommerciel forståelse Du har et skarpt øje for trends og en naturlig nysgerrighed på verden omkring dig. Du formår at spotte nye tendenser, analysere dem og omsætte dem til kommercielle designs, tilpasset Søstrene Grenes feminine, finurlige og poetiske designunivers, og som skaber værdi for kunden.

Du mestrer flere designudtryk, er ikke begrænset af din egen personlige smag og har en jordnær tilgang til design. Du forstår balancen mellem kreativitet, kommerciel relevans og brandidentitet.

Som en del af designteamet bliver du samtidig ambassadør for Søstrene Grenes DNA og medansvarlig for at sikre, at vores æstetiske udtryk fortsætter med at udvikle sig - uden at miste sin sjæl.

Faglig profil

Vi forestiller os, at du:

Har flere års erfaring med møbel- og produktdesign fra livsstils-, interiør- eller detailbranchen

Har en stærk forståelse for form, funktion, proportioner og konstruktion

Har erfaring med relevante materialer og produktionsteknikker inden for møbel- og produktdesign

Er superbruger i Rhinoceros samt Adobe-pakken

Er stærk i trend research og kan omsætte makro- og designtrends til konkrete produkter

Har erfaring med eller stærke kompetencer inden for AI-baserede kreative værktøjer som en naturlig del af den daglige kreative process

Er nysgerrig på nye teknologier og aktivt undersøger, hvordan AI kan styrke designprocessen

Kan skabe sammenhængende kollektioner med en stærk rød tråd

Har et stærkt blik for både æstetik, detaljen og den samlede kommercielle helhed

Arbejder selvstændigt og struktureret, men trives i et tæt kreativt samarbejde

Som person er du nysgerrig, positiv og samarbejdsorienteret. Du trives i en hverdag med mange projekter, arbejder effektivt og formår at balancere kreative ambitioner med deadlines og fælles mål.

Om Søstrene Grenes Ånd Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion og skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.

Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt "Søster" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen. Dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.

Der er mange gode grunde til at vælge Søstrene Grene Hos os får du en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring og vi prioriterer det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.

En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.

I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Primært på vores hovedkontor, Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C

Remote work er ikke muligt og du skal have ret til at arbejde i Danmark

Ansøgningsfrist: Løbende

Opstart: Hurtigst muligt

Stillingen er fuldtid

Denne stiling kan ikke varetages remote, da vi vægter muligheden at kunne sparre om produktprøver, materialer, skitser etc. fysisk sammen i teamet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Design, Kristina Kirkegaard på mail: kristina.kirkegaard@sostrenegrene.com.

Vi brænder for design – gør du også? Upload din ansøgning, CV og – vigtigst af alt – din portfolio. Din portfolio er central for os. Vi vil gerne se både det færdige design og tankerne bag: research, inspiration, skitser, formudvikling, 3D, materialevalg og det færdige produkt. Vis os også gerne, hvordan du allerede bruger – eller eksperimenterer med – AI i din designproces.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.