Head of Paid Digital Media
NORMAL Hovedkontor Danmark
NORMAL er ikke helt som andre brands, og det skal vores marketing heller ikke nødvendigvis være. Vi tror på at udfordre det velkendte, tænke kommercielt og finde de løsninger, der virker – ikke bare dem, alle andre bruger. Nu leder vi efter en Head of Paid Digital Media, der kan sætte retningen for vores digitale annoncering og skabe resultater på tværs af markeder. Du får samtidig ansvaret for et lille, virkelig dygtigt team, som du skal være med til at udvikle. Hvad skal du lave? Du får ansvaret for NORMALs paid digital media på tværs af 14 markeder – fra Search og Social til Display og måske også Retail Media. Med et stort marketingbudget og frihed til at tænke nyt skal du sikre, at vi får mest muligt ud af vores investeringer og hele tiden finder nye veje til at skabe resultater. Samtidig får du ledelsesansvaret for et lille og passioneret team af specialister. De har ikke brug for en chef, der tæller kaffepauser, men en leder, der sætter retning, udfordrer, sparrer og hjælper dem med at blive endnu bedre. Dine vigtigste opgaver bliver at: • Sætte retningen for vores paid digital media-strategi på tværs af 14 markeder. • Prioritere budgetter og optimere indsatser på tværs af kanaler. • Følge performance tæt og omsætte data og indsigter til handling. • Identificere nye digitale muligheder, teknologier og trends – herunder AI. • Lede, udvikle og motivere teamet. Hvem er vi? Vi er ambitiøse, men tager ikke os selv alt for højtideligt. Vi tror på sund fornuft, gode idéer og mennesker, der hellere vil skabe resultater end bruge tiden på lange præsentationer. Vi kan godt lide at udfordre best practice, prøve nyt og blive klogere på, hvad der virker – og hvorfor. Vi tror på struktur og data, men også på frihed til at tænke selv og tage ansvar. Store budgetter kræver ansvarlighed, men ikke nødvendigvis flere møder. Hvis du trives med ansvar, selvstændighed og frihed til at finde de gode løsninger, tror vi, du vil passe godt ind hos os. Hvem er du? Du har stærk kommerciel forståelse og ved, hvordan man prioriterer et stort marketingbudget, så det skaber mest mulig værdi. Du kan både se det store billede og nørde detaljerne. Du tænker strategisk og er ikke bange for at udfordre best practice eller stille spørgsmål ved, om vi egentlig får nok ud af vores marketinginvesteringer. Du er nysgerrig, idérig og måske en anelse utålmodig, når gode idéer skal omsættes til handling. Som leder er du nærværende, sætter retning og får andre til at lykkes. Du giver plads og ansvar, kan lide mennesker og ved, at du ikke behøver have alle svarene – bare du stiller de rigtige spørgsmål. Vi forestiller os desuden, at du: • Har solid erfaring med digital marketing og betalte kanaler som Search, Social og Display. • Forstår samspillet mellem digitale kanaler og kan prioritere indsatsen på tværs af markeder. • Har erfaring med budgetplanlægning, budgetstyring og optimering af marketinginvesteringer. • Har blik for nye muligheder og teknologier inden for digital marketing, fx Retail Media og AI. • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk. Skal vi mødes? Du behøver ikke fortælle os, at du brænder for digital marketing, eller at du er en dynamisk og resultatorienteret leder med stærke stakeholder management-skills. Fortæl os hellere, hvem du er, hvad du er virkelig god til, og hvad du gerne vil blive bedre til. Og hvem ved? Måske er det begyndelsen på et virkelig godt samarbejde? Send din ansøgning snarest. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match. Forventet opstart er januar eller februar 2026. Stillingen er med reference til Michael Hegelund, Director, Digital & Loyalty (mihe@normal.dk).
Vi anbefaler, at du bekræfter SMS-kommunikation, så vi nemt kan komme i kontakt med dig i rekrutteringsprocessen.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.