Se alle job

Vi mangler et par kolleger til vores skønne skole i Hillerød Vest

Hillerød Kommune

Skoleåret er godt i gang, men vi mangler lige et par kolleger til vores skønne skole i Hillerød Vest – kunne det være dig?

Måske er du lige flyttet hertil, måske bliver du uddannet i januar og har endnu ikke fået arbejde, eller måske har du det godt nok, dér hvor du er, men så har du ikke arbejdet på Hillerød Vest Skolen! Vi har en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og dygtige, imødekommende kolleger, som også i forskellige fora ses og hygger sig.

Vi mangler bare lige dig. Dig, der kan dit håndværk og ser børnene, før du ser opgaven.

Vi har brug for dygtige og engagerede lærere med faglighed og hjerte på det rette sted. Vi ønsker os lærere, der kan varetage følgende:Dansk, matematik og naturfag i udskolingen Dansk, matematik, musik og idræt på mellemtrinnet Opgaver som skolepatrulje og morgensamling

Vi er to matrikler under samme skole, og vi søger lærere på vores største afdeling - afdeling Ålholm, der er 3-4 spor fra bh.kl. til 9. klasse med ca. 700 elever.

Vi er optaget af at skabe rum for læring, udvikling og trivsel både hos vores elever og medarbejdere. Vi har teamsamarbejde, NEST-inspireret pædagogik og MOT som nogle af vores indsatsområder, og vi er et sted, hvor der bliver igangsat mange spændende nedslag i løbet af skoleåret, som drives af medarbejderne qua deres interesser og fag. Vi er en skole, der er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og har Nest-lignende klasser fra bh.kl.- 6. årgang.

Den ene stilling har timer i vores v-klasser. V-klasserne er vores autismevenlige almenklasserække med NEST-lignende pædagogik, hvor det der er nødvendigt for nogle, er gavnligt for alle. Der er 2 lærere i alle timer, og hverdagen byder på samarbejde, kompetenceudvikling og inkluderende fællesskaber.Hos os får du… En skole med et meget engageret personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er en stor del af dagligdagen Et velfungerende pædagogisk miljø med en samarbejdskultur, der tager udgangspunkt i teamsamarbejde En udviklingsorienteret arbejdsplads og kommune, som har fokus på stærke fællesskaber, Nest-pædagogik og co-teaching En forældregruppe, der bakker op om vores arbejde Et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab med et fagligt stærkt samarbejde på tværs af fag og funktioner En uformel og humoristisk tone i vores samarbejde En ledelse der bakker op og er tillidsfulde En skole, hvor kerneværdierne er læring, ansvar, samarbejde og trivsel En skole inspireret af NEST-pædagogik med tydelig struktur, visuel kodning og genkendelige rutiner, som du understøtter. Vi søger dig, der… er uddannet lærer er faglig stærk har blik for børns behov, er nærværende, ressourceorienteret og dygtig til relationsarbejde bidrager til inkluderende læringsmiljøer og arbejder for deltagelsesmuligheder til alle elever Udøver struktureret klasserumsledelse har gode samarbejdsevner, kan arbejde i teams bl.a. med fælles aftaler for klassen i tråd med skolens overordnede retning ser god undervisning som en kombination af faglighed, dannelse og trivsel formår at skabe gode relationer og lægger vægt på den gode og respektfulde kommunikation med og om elever, kolleger, forældre og ledelse. kobler sig på vores Nest-inspirerede pædagogiske tilgang er ordentlig og vedholdende underviser med inddragelse af bevægelse og praksisfaglighed kobler sig på Hillerød Kommunes børnesyn

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingerne og vores skole samt komme på besøg til en kop kaffe. KontaktDistriktsskoleleder Martin Villumsen angående udskolingen på telefon 72 32 74 40. Afdelingsleder Maria Ayozie angående mellemtrin telefon 72 32 74 20.

Ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse(r), gerne foto og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.

Vi søger uddannede lærere på fuldtid med tiltrædelse hurtigst mulig eller 1. januar 2027.

Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 800 elever fordelt på de 2 afdelinger: Ålholm og Alsønderup.

Du kan få mere at vide om os på https://hillerodvestskolen.aula.dk/ samt på kommunens hjemmeside ift. børnesyn, Stærke Fællesskaber o.l.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. november, og samtaler afholdes torsdag den 26. november.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.