Dansk- og matematiklærere til indskolingen på Mørkhøj skole
Gladsaxe Kommune
Vi søger både en dansklærer samt to matematiklærere til indskolingen og mellemtrinnet, på vores dejlige skole. Hos os går vi op i god personaletrivsel, vi har nyrenoverede læringsmiljøer og drives af det gode fællesskab, både blandt elever og personale.Hvem er du/I? Vi forestiller os, at du:er engageret og relationelt stærk – og ikke bange for at bringe din personlighed med ind i klasserummet. er fagligt nysgerrig og har blik for både didaktik og differentiering – både fagligt og socialt. lægger værdi i det gode teamsamarbejde, som en naturlig del af både forberedelse, undervisning og evaluering. synes ansvar og indflydelse er motiverende og gerne vil være aktiv medskaber af en professionel samarbejdskultur, med et tydeligt fælles børnesyn. er nysgerrig på både din egen og teamets praksis og tør reflektere sammen – også når det er komplekst. ser børnene, før du ser adfærden, og kan skabe et trygt og inkluderende læringsrum gennem low arousal. vægter elevens stemme og kan skabe et konstruktivt, inddragende forældresamarbejde. Hvem er vi? Vi er en skole, hvor trivsel, tryghed og fællesskab er bærende værdier – både for børn og voksne. Vi er tosporet med ca. 450 elever og ca. 70 medarbejdere. Vi arbejder i to afdelinger: 0.–4./5. klasse og 4./5.–9. klasse med SFO og klub lokalt på skolen. På Mørkhøj Skole har vi et godt kendskab til hinanden. Vi hilser på gangen, hjælper hinanden i hverdagen og tager ansvar for vores fælles kultur. Det mærkes i vores dagligdag og ses i vores trivselsmålinger, at vi sammen står på et professionelt læringsfælleskab, hvor vi har fokus på høj faglighed, udvikling af undervisning, trivsel og stærke relationer.
Vi er en skole med gode udefaciliteter og til sommer står hele vores skole nyrenoveret, med nye læringsmiljøer i flere faglokaler samt i hele vores udskoling. De nye læringsmiljøer inviterer til en fleksibel tilgang til læring, så vi skaber deltagelsesmuligheder og faglig progression for alle elever.
I dagligdagen sidder vi i forberedelseslokaler med vores teams, hvor der gives plads til faglig sparring, det nære samarbejde og de uformelle samtaler. Det er vigtigt for os, at hverdagen på skolen både rummer humor, omsorg og fælles ambitioner.
Herudover har vi ugentlige lærermøder, hvor vi udvikler os sammen i hele lærergruppen.
Vi samarbejder tæt med vejledere, co-teachere, skolepsykologer, familierådgivere m.fl., og vi er dybt engagerede i Gladsaxes fælles arbejde med høj faglighed og deltagelsesmuligheder for alle.
Som nyudannet medarbejder i Gladsaxe får du et stærkt onboardingforløb, med et reduceret skema i det første år, en mentorordning og et kursusforløb sammen med andre nye lærere i kommunen. Lokalt på skolen får du en erfaren mentor, der kan hjælpe dig med alt fra klassehandleplaner, skolens organisering, vores arbejdsgange mm.
Gladsaxe indfører tolærerordning i 1. til 3. klassetrin
Gladsaxe Kommune indfører fra skolestart i 2027 en tolærerordning i alle fag fra 1. til 3. klassetrin på alle kommunens folkeskoler. Det er første gang i Danmark, at en kommune indfører to uddannede lærere i alle fag – i første omgang fra 1. til 3. klassetrin.
Med tolærerordningen ønsker byrådet at styrke elevernes faglighed og trivsel ved at skabe bedre muligheder for nærvær, ro, fordybelse og mere lærertid til den enkelte elev. Samtidig skaber ordningen fleksible muligheder for holddeling og varierede undervisningsforløb.Vi kan tilbyde dig: En flok ualmindeligt dejlige elever. En skole med fokus på læring, trivsel, tryghed og stærke fællesskaber. Hjælpsomme og engagerede kollegaer, der ikke lader dig stå alene. Sparring med dygtige vejledere i matematik, dansk, naturfag, LST, inklusion og DSA. En ledelse, der er tæt på, inddrager medarbejderne i udviklingen og sætter en pædagogisk retning. En arbejdsplads med fælles ambitioner om at gøre en forskel for alle elever. Ansøgning Ansøgningsfrist: 6. december 2026 Samtaler: Løbende Ansættelse: Efter aftale eller den 1. februar 2027.
Husk, at vedhæfte eksamensbevis/foreløbigt karakterblad og CV og evt. udtalelser
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og du er velkommen til at kontakte skolens ledelse, hvis du ønsker en rundvisning eller indledende snak.
De bedste hilsner Indskolingsleder Mette Beicker, udskolingsleder Julie Winther-Poupinel og skoleleder Bodil Marie Dehli.
Har du spørgsmål kan du skrive til Julie Winther-Poupinel eller Mette Beicker Sundbæk på julwin@gladsaxe.dk eller mebesu@gladsaxe.dk
Du kan læse mere om Mørkhøj Skole her og om Gladsaxes kommunes skoleudvikling her.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.