Se alle job

Studenterstudievejleder til statskundskab og samfundsfag - Aarhus BSS Studier - Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Har du lyst til at arbejde med professionelle samtaler og formidling? Vil du være med til at koordinere og gennemføre aktiviteter for studerende på statskundskab og samfundsfag, der understøtter deres trivsel og gennemførsel af uddannelsen? Så er du måske vores nye studenterstudievejleder.

Vi søger en ny studenterstudievejleder til statskundskab og samfundsfag pr. 4. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Som studenterstudievejleder bliver du en del af afdelingen Vejledning, studieinformation og karriere på Aarhus BSS. Vi er pt. 18 fastansatte medarbejdere, fem studentermedhjælpere og seksten studenterstudievejledere. I teamet på statskundskab og samfundsfag er vi 3 studenterstudievejledere, som i fællesskab løser en bred vifte af opgaver, der alle har til formål at understøtte vores studerendes trivsel og studieforløb på statskundskab og samfundsfag.

Opgaverne består overordnet af:

Vejledning af nuværende og kommende studerende pr. mail, telefon og i personlige samtaler

Planlægning og afholdelse af kollektiv vejledning i form af onlineoplæg, informationsmøder og arrangementer

Praktiske opgaver og formidling i forbindelse med større rekrutteringsarrangementer

Som studenterstudievejleder møder du mange aspekter af studielivet og du skal derfor kunne formidle præcis og korrekt information om regler og muligheder på studiet samt kunne henvise til de samarbejdspartnere, der kan hjælpe både på og uden for studiet.

I Vejledning, studieinformation og karriere er det vores målsætning at bidrage til, at kommende studerende vælger uddannelse på et oplyst og reflekteret grundlag og, at vores studerende kender til de rammer, valg og muligheder, som har betydning for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

Arbejdet er selvstændigt og alle opgaver skal løses i tæt samarbejde med studievejlederkollegaer, kollegaer i Aarhus BSS Studier, med institutter og studienævn.

Vi forventer, at du:

som minimum er i gang med dit 3. semester på bacheloruddannelsen i statskundskab eller samfundsfag

er åben, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt til studerende

er fleksibel og god til at samarbejde

trives i et job, hvor det indimellem går stærkt

har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger på studierne i statskundskab og samfundsfag ved Aarhus Universitet

er struktureret og med sans for administrative og organisatoriske forhold

behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale

Vi tilbyder:

Et spændende studiejob, der er udvikler dig både fagligt og personligt

Sidemandsoplæring og løbende sparring i dit vejlederteam

en vejlederuddannelse, hvor du vil få professionelle værktøjer til og træning i at håndtere individuelle og kollektive vejledningssituationer

Løbende opkvalificering inden for vejledningsområdet

Et stort netværk til kollegaer, foreninger og samarbejdspartnere på Aarhus BSS

Ansættelsesvilkår og løn

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt ca. 8 timer, men du skal være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er varierende ift. studievejledningens årskalender.

Aarhus BSS Studier

Vi tilbyder et spændende og udfordrende studiejob i en organisation i forandring. Aarhus BSS Studier er en del af fakultetets administrative center, som understøtter fakultetets forskning og uddannelse med administrativ support til fakultetets institutter og centre inden for HR, bygningsservice, økonomi, IT og digitalisering, kommunikation og eksterne relationer, ph.d.- og studieadministration. Aarhus BSS Studier arbejder med undervisning og eksamen, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og ledelsesinformation. Aarhus BSS Studiers ca. 75 ansatte supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS. Du kan læse mere om fakultetet, herunder om Aarhus BSS Studier her http://bss.au.dk/

Arbejdssted

Din primære arbejdsadresse vil være i bygning i 1854, lokale 026 i Universitetsbyen.

Yderligere information om stillingen

Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 3. december 2026. Tiltrædelse er 4. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Samtaler forventes afholdt den 11. december 2026.

Ved vurderingen af ansøgningerne lægger vi vægt på studieforløb, tidligere relevant erhvervsarbejde samt socialt og fagligt engagement både på og uden for studiet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen, tlf. 9352 2719, e-mail: [email protected] eller Faglig koordinator Marie Louise Bro Pold, tlf. 2311 9526, e-mail: [email protected].

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte Femke WIltink, e-mail: [email protected]

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).

Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.

Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.