Se alle job

Operational Buyer til Danish Crown i Vejle

Danish Crown

09/11/2026

Danish Crown Foods

DNK-Vejle

Operational Buyer til Danish Crown i Vejle

Vil du arbejde med både operationelt og teknisk indkøb i en af Danmarks største fødevarevirksomheder? Motiveres du af at sikre, at produktionen har det, den skal bruge, samtidig med at du bidrager til tekniske investeringer og udviklingsprojekter? Så er du måske vores nye Operational Buyer i Vejle.

Bliv en del af Procurement

Du bliver en del af Procurement-funktionen på fabrikken i Vejle, hvor du indgår i et team på to Operational Buyers.

Sammen har I ansvaret for indkøb af materialer, reservedele, services og investeringer til fabrikken. Selvom I hver især vil have egne ansvarsområder, forventes det, at I kan supplere hinanden på tværs af både operationelle og tekniske indkøb. Vidensdeling, fleksibilitet og godt samarbejde er derfor en vigtig del af hverdagen.

Du får en central rolle i samarbejdet mellem produktion, vedligehold, teknik, projektafdelingen og eksterne leverandører. Samtidig bliver du en del af et Procurement-netværk på tværs af Danish Crown, hvor vi løbende arbejder med at udvikle og standardisere vores processer.

Du refererer til Lene Nelausen, Head of Procurement Operations, Foods & Beef, Group Procurement & Logistics.

Dine opgaver

Som Operational Buyer får du ansvar for både den daglige forsyning til fabrikken og indkøb i forbindelse med tekniske projekter og investeringer.

Dine primære opgaver bliver at:

Gennemføre operationelle indkøb af materialer, emballage, reservedele og services

Sikre en stabil og omkostningseffektiv forsyning til produktionen

Oprette og følge op på indkøbsordrer, leverancer og fakturaer

Understøtte teknisk afdeling med indkøb af reservedele, udstyr og serviceydelser

Indhente tilbud og gennemføre indkøb i forbindelse med CAPEX-investeringer og projekter

Deltage i dialog og samarbejde med leverandører

Bidrage til optimering af lagerbeholdninger og forsyningssikkerhed

Udarbejde analyser, rapportering og relevant dokumentation

Deltage i forbedringsprojekter og udviklingsinitiativer

Samarbejde tæt med produktion, vedligehold, teknik, lager og øvrige supportfunktioner

Hvem er du?

Du har erfaring med indkøb, disponering eller materialestyring og trives i en rolle med mange kontaktflader.

Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig er du nysgerrig på forretningen og motiveres af at finde gode løsninger sammen med kolleger og leverandører.

Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med indkøb i en produktionsvirksomhed

Kan arbejde med både operationelle og tekniske indkøbsopgaver

Har forståelse for produktionsprocesser og forsyningskæder

Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs

Er god til at samarbejde og skabe relationer

Har gode IT-kompetencer, særligt inden for Excel

Har erfaring med SAP eller et tilsvarende ERP-system

Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Det er en fordel, hvis du har erfaring med teknisk indkøb, vedligeholdelsesorganisationer eller CAPEX-investeringer, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos Danish Crown bliver du en del af en international koncern med et uformelt arbejdsmiljø og korte beslutningsveje.

Du får:

En alsidig stilling med både operationelle og tekniske indkøbsopgaver

Mulighed for at arbejde med CAPEX-projekter og investeringer

Et tæt samarbejde med produktion og teknik

Dygtige og engagerede kolleger

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

En bred kontaktflade på tværs af organisationen

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt Lene Nelausen, Head of Procurement Operations, Foods & Beef, Group Procurement & Logistics, på telefon +45 21 66 45 56.

Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.

Arbejdssted: Vejle

We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to better food and a brighter future.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.