Kompetencepædagog med fagligt stærke kvalifikationer til Område Nord
Københavns Kommune
Er du uddannet pædagog, og vil du medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis i områdets institutioner? Har du lyst til at arbejde med vejledning, sparring og guidning i praksis og med det pædagogiske personale omkring børnene?
Vi tilbyder en stilling som kompetencepædagog i vores team i Område Nord fra den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Teamet har fokus på udvikling af pædagogiske miljøer i et bredt perspektiv, og opgaverne løses ved høj grad af tilstedeværelse i praksis.
Kompetencepædagogernes indsats dækker bredt fra at understøtte forandringsprocesser og nødvendige kvalitetsløft i daginstitutioner på faglig handleplan til udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, kapacitets- og kompetenceudvikling i personalegrupper og ledelsessparring omkring indsatser, hvor institutioner ønsker, at kompetencepædagoger understøtter en udvikling i institutionen.
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Nord, supporterer alle skoler og institutioner i området og består ud over kompetencepædagoger af psykologer, sundhedsplejersker, talehørekonsulenter, støttepædagoger, terapeuter, konsulenter og vejledere.
Jobbet som kompetencepædagog rummer forskelligartede opgaver, og kompleksiteten er høj i en omskiftelig hverdag. Opgaven er forankret i det praksisnære, hvor du er med til at vise vejen for den positive udvikling af pædagogik, faglighed og organisering ved høj tilstedeværelse i institutionerne.
Vi arbejder på at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Det sker ved et vedvarende fokus på at udvikle pædagogikken, organiseringen og metoder i at arbejde i institutionerne. Du vil indgå i tæt samarbejde med ledelsen af institutionen for udvikling af indsatsen. Du arbejder som kompetencepædagog som oftest i to institutioner samtidig.
Du skal motiveres af at være til stede i praksis sammen med personalet i den eller de institutioner, du er tilknyttet, og have blik for at finde øjeblikke i hverdagen for sidemandsoplæring eller sparring.
Vi kan tilbyde
et spændende arbejde med mulighed for faglig udvikling
en arbejdsplads med vedvarende fokus på psykologisk tryghed og et opgaverettet fokus
mulighed for tværfaglig sparring, kollegial sparring og nærværende faglig ledelse
et spændende, udfordrende job, der er varieret, og hvor du har stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdstid
mentorordning for indføring i opgaven
Vi forventer, at du
er uddannet pædagog og har solid erfaring indenfor 0-6 års området og gerne relevant efteruddannelse
har en stærk faglighed og evne til at gøre den tilgængelig for andre
har lyst til at arbejde med udvikling af den pædagogiske indsats praksisnært og vejledning af personale
kan indgå i tætte samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder ledelse
er nysgerrig og initiativrig og har lyst til at være en del af den pædagogiske hverdag i institutionerne
Du bliver en del af et team, der ved ansættelsen af dig består af 10 kompetencepædagoger, 35 støttepædagoger, fem terapeuter og to sprogvejledere. Teamet er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens tværfaglige support. Der fysisk er forandret på Vibevej på Nørrebro.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og til besættelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Mere information
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til leder Annette Dreier 29 43 27 32.
Søg via linket senest onsdag den 9. december 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 14. december 2026 efter 15.00.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.