Afløser i hjemmet til en seksårig dreng med autisme
Københavns Kommune
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Om jobbet
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 6 år.
Drengen har fået en autismediagnose i november 2025. Han har svært ved skift, og kan hurtigt miste fokus, hvis man ikke har en fast struktur omkring ham.
Kommunikation med drengen foregår med mundtlig kommunikation og piktogrammer, som understøtter det vi fortæller ham.
Når kravene bliver for store, kan han have en udadreagerende adfærd, fx hans sprogbrug, sparke og slå, smække med døre. Når man går ude i trafikken, skal man have fuld fokus på drengen, da han kan risikere at gå over for rødt, hvis der er noget andet, der fanger hans opmærksomhed. Når han bliver presset, kan brætspil nedregulere ham.
Aktiviteter som han trives med er at spille spil, leg, tegne, lave perler eller forskellige aktiviteter i huset, imens forældrene er ude af døren, så der er mindre skift i løbet af dagen.
Arbejdstid
Torsdag kl. 14.30-16.30 og fredag kl. 14.15-16.15.
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2720. Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen. Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Yderligere inforamtion
Ved spørgsmål kan du skrive en e-mail til DSIparagraf84@kk.dk eller ringe på 24 66 93 10.
Søg via linket senest fredag den 27. november 2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.