Se alle job

Nattevagt søges til Specialområde Udviklingshandicap, Nørholm i Herning

Region Midtjylland

Er du rolig, omsorgsfuld og god til at bevare overblikket – også når resten af verden sover? Trives du med at arbejde om natten, og har du lyst til at skabe tryghed for nogle af vores mest sårbare borgere? Så er du måske vores nye nattevagt. Hvem er vi? Nørholm i Herning er et højt specialiseret botilbud under Specialområde Udviklingshandicap (SUA) i Region Midtjylland. Nørholm består af fem afdelinger med i alt 35 pladser (§105, §107 og §108) samt et internt dagtilbud (§103 og §104). Vi er en stor arbejdsplads med over 100 ansatte.

Vi arbejder med voksne med udviklingshandicap og komplekse støttebehov. Mange af vores borgere lever med kombinationer af kognitive funktionsnedsættelser, psykiske udfordringer, følelsesmæssig sårbarhed og adfærdsmæssig kompleksitet. Derfor søger vi en nattevagt, der er nysgerrig på målgruppen og motiveres af at støtte borgerne i at leve et liv med mening, mestring og muligheder i hverdagen. Om tilgangen og opgaven På Nørholm arbejder vi ud fra en grundlæggende forståelse af, at borgeren er ekspert i eget liv. Vi har derfor stort fokus på borgerens selv- og medbestemmelse og på at inddrage den enkeltes ønsker, behov og drømme i den pædagogiske indsats. Som nattevagt på Nørholm bliver du en vigtig del af et stærkt tværfagligt team, hvor du sammen med tre andre vågne nattevagter er med til at skabe ro, tryghed og stabilitet for vores borgere gennem natten. Du har primært base på vores hovedafdeling på Allingevej, men fører også tilsyn på et mindre tilbud i Tjørring. Som nattevagt kommer du blandt andet til at arbejde med: At understøtte borgernes individuelle behov og sikre en tryg og stabil nat At skabe professionelle og tillidsfulde relationer til borgerne At varetage både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver At møde borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis). Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder blandt andet med KRAP, neuroaffektiv udviklingspsykologi, LA2u, systemisk tænkning samt VUM (Voksenudredningsmetoden). Vi forestiller os, at du: har en relevant faglig baggrund – f.eks. som pædagog, pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent trives med at være vågen om natten bevarer roen og overblikket – også i uforudsigelige og akutte situationer, herunder ved udadreagerende adfærd er ansvarsbevidst og tager ansvar for både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver har kørekort B Erfaring fra social- eller specialområdet er en fordel, men det vigtigste er din tilgang, motivation og lyst til at lære og udvikle dig. Vi tilbyder En tryg og grundig introduktion: Du får et introduktionsforløb med en tilknyttet mentor, som tager imod dig på din første arbejdsdag og fungerer som sparringspartner i de første seks måneder. Et specialiseret uddannelsesforløb: SUAs fagpilotuddannelse, som giver dig faglige redskaber til arbejdet i en højt specialiseret praksis. Kompetenceudvikling i LA2u: Du bliver en del af arbejdet med at implementere LA2u som en fælles faglig tilgang. En bred samarbejdsflade: Vi samarbejder blandt andet med psykiatrien, sagsbehandlere, politiet og en række øvrige samarbejdspartnere. Et stærkt kollegialt fællesskab: Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og en stærk VI-kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver.

Praktisk information Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 21.45-07.45. Vagterne er tilrettelagt med 7 dages arbejde efterfulgt af 7 dages fri. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Stillingen er omfattet af reglerne for Ny Løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension. Der indhentes referencer og straffeattest inden endelig ansættelse. Ansøgningsfrist: den 24. november Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler den 26. november Opstart: den 1. januar eller snarest derefter Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen og hverdagen på Nørholm, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lone Sørensen Kusk på telefon 23876405

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.