Se alle job

Kursister til Specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland

Er du sygeplejerske og motiveret for at specialisere dig inden for intensiv sygepleje? Så har du nu muligheden for at blive en del af Roskilde Intensiv, hvor vi søger 1 kursist til intensiv specialuddannelse. Om Intensiv Afsnit, Roskilde På Intensiv Afsnit i Roskilde behandler vi kritisk syge patienter og fungerer som en almen intensivafdeling. Vi modtager patienter fra en bred vifte af specialer, herunder Neurologi, Kardiologi, Urologi og andre Medicinske specialer. Afsnittet råder over 6 intensivpladser og består af en tværfaglig personalegruppe. Herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger samt sekretærer. Vi har et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, service samt de tilknyttede specialer. Mere end 70 % af vores sygeplejersker er specialuddannede i intensiv sygepleje. Vi er en engageret og motiveret personalegruppe med stor spredning i både alder og erfaring. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv prioriteres højt, og du får betydelig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen via KMD Opus vagtplan. Der tilbydes mulighed for: 8-timers arbejdsweekend hver 2. weekend med mulighed for 2 friweekender. 8-timers arbejdsweekend hver 3. weekend mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år. 12-timers arbejdsweekend hver 4. weekend mod præstation af 24 ekstra weekendtimer pr. halve år. Intensiv Afsnit, Roskilde, er en del af Intensivafsnit på Sjællands Universitetshospital, som også omfatter intensivafsnittet i Køge. Afsnittene har fælles ledelse bestående af én Chefsygeplejerske og én Cheflæge. Afsnittene er planlagt til at fusionere til et samlet afsnit på det nye supersygehus i Køge, med indflytning primo 2028. Vi har allerede et stærkt samarbejde på tværs, hvor vi blandt andet arbejder i fælles arbejdsgrupper.

Dine kommende kollegaer fortæller: Et sted med højt til loftet, hvor der er plads til at lære, spørge og være nysgerrig. Vi hjælper hinanden og bruger aktivt hinandens faglige kompetencer. Du står aldrig alene. Som kursist får man en stejl læringskurve og mulighed for at lære utrolig meget på kort tid, udvikle sig fagligt og nørde ned i detaljen sammen med engagerede kolleger, mens man gradvist lærer at stå på egne ben. Louise, kursist Afdelingen er et rigtig godt sted at være, med et stærkt fællesskab og gode kolleger. Arbejdet er alsidigt og giver mulighed for at møde mange forskellige patienter og situationer. Det gør, at hverdagen er spændende og lærerig, samtidig med at man hele tiden udvikler sig fagligt, og med god støtte fra sine kolleger. Man står aldrig alene. Cecilie, kursist

Introduktion og oplæring Som nyansat sygeplejerske på Roskilde Intensiv tilbydes du et skræddersyet 8 ugers introduktionsforløb, med mulighed for forlængelse. Her tilknyttes du 1–2 faste vejledere, som følger dig tæt gennem din oplæring og videre i specialuddannelsen. Vi søger dig, der: Er autoriseret sygeplejerske, med 2 års erfaring fra somatisk afdeling Ønsker at blive intensiv specialuddannet sygeplejerske Kan prioritere opgaver og arbejde selvstændigt Trives i skiftende vagter og en varieret hverdag Har interesse for komplekse og kritisk syge patienter Arbejder helhedsorienteret og inddrager patienter og pårørende i plejen Vi tilbyder: Ansættelse som kursist på 33 eller 37 timer ugentligt Specialuddannelse i intensiv sygepleje Individuel introduktion og struktureret oplæring Et stærkt læringsmiljø med fokus på feedback og faglig udvikling Engagerede og kompetente kollegaer Medindflydelse på vagtplanlægning via KMD Opus Stærkt kollegialt fællesskab og godt arbejdsmiljø Mulighed for at præge intensivafsnittets fremtidige udvikling Om Anæstesiologisk afdeling Intensivt Afsnit hører under Anæstesiologisk Afdeling, som ud over intensiv, er fordelt med 3 operationsgange, 2 dagkirurgiske operationsafsnit, 2 opvågningsafsnit og 1 tværfagligt smertecenter. Der er desuden tilknyttet 1 klinisk forskningsenhed med 35 medarbejdere. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Stine Holm Flindt, Tlf.: 47325063 Mail: sflin@regionsjaelland.dk Uddannelsesansvarlig Karina Zartov-Jacobsen, Tlf.: 93567856 Mail: kz@regionsjaelland.dk Det praktiske Stillingen er til besættelse fra 1. februar 2027 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist søndag d. 13. december 2026. Samtaler afholdes løbende.

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.