Se alle job

Tekniker til renrum - DTU Nanolab

DTU

Jobbet

Vi søger en tekniker til at servicere driften af vores maskiner til bl.a. avanceret plasma Etch og tyndfilmsprocessering i DTU Nanolabs renrum.

Hvad du bringer med dig:

Det forventes at du har en bred erfaring som tekniker indenfor:

renrumsarbejde på plasma, Etch og tyndfilmsudstyr

vakuumsystemer

fejlsøgning af elektriske komponenter på procesudstyr

reparation samt udskiftning af automatik på maskinanlæg

distribution af farlige gasser samt anden farlig kemi på procesudstyr

elektriske diagrammer samt opdatering af disse

generel dokumentation i forbindelse med arbejde på automatiske anlæg

planlagt vedligehold i et ultrarent miljø

Du er motiveret af at skabe gode relationer og levere høj service.

Hos DTU Nanolab er sikkerhed en topprioritet, og vi søger kandidater, der kan trives i et stærkt sikkerhedsbevidst miljø og opfylde følgende fysiske og mentale krav:

Kan arbejde i et miljø, hvor det kan være nødvendigt at bære specialiseret sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.

Kan reagere hurtigt og effektivt i nødsituationer, herunder evakuering i tilfælde af alarmer.

Kan udføre opgaver, der kræver arbejde i stående stilling og mobilitet over længere perioder.

Er mentalt i stand til at håndtere arbejde med potentielt farlige kemikalier og gasser i overensstemmelse med vores obligatoriske sikkerhedsprocedurer.

Hvad tilbyder vi dig

Vi tilbyder en stilling i et højteknologisk miljø, hvor der konstant forskes i, og udvikles fremtidens mikrochips.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Håndværkere og teknikere. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for teknikere, håndværkere og visse assistenter m.fl.: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer

Stillingen ønskes besat pr. 1.1.27 eller snarligt derefter.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. november 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Operation Manager, Flemming Nielsen, Mail: flemnie@dtu.dk

Læs mere om DTU Nanolab.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829 DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.