Konditor eller bager til Favrholm Campus hos Novo i Hillerød – sæt dit præg på brød, kager og desserter
Compass Group Danmark
Vil du lave alt fra sprødt surdejsbrød til indbydende kager og desserter, hvor både smag, kvalitet og de små detaljer gør forskellen? Og har du lyst til at blive en del af et ambitiøst køkken, hvor du får frihed til at udfolde dit håndværk, prøve nye idéer af og arbejde sammen med gode kollegaer? Så er det måske dig, vi glæder os til at få med i køkkenet. Madglæde og stærkt fællesskabPå Favrholm Campus laver vi mad med ambitioner og kærlighed til det gode madhåndværk. Med sæsonens bedste råvarer og fokus på smag, kvalitet og præsentation skaber vi madoplevelser for 50–300 daglige gæster fra Novo – fra morgenmad og frokost til aftenserveringer, receptioner, selskaber og gallamiddage. Du bliver en del af et sammentømret køkkenteam på 15 kollegaer, hvor vi deler vores viden, tager ansvar for hinanden og har respekt for vores forskelligheder. Du får samtidig en dedikeret køkkenchef, der tager sine medarbejdere alvorligt, prioriterer trivsel og giver plads til nye idéer og faglig udvikling. Din hverdag som konditorSom konditor får du ansvaret for at skabe alt det, der gør dagen lidt sødere og mere indbydende. Du får en selvstændig hverdag med frihed til at planlægge dine opgaver, eksperimentere med smage og teknikker og sætte dit personlige præg på sortimentet – fra klassiske favoritter til nye kreationer. Dine opgaver bliver blandt andet at: Bage velsmagende brød og kager med fokus på kvalitet og godt håndværk Udvikle og tilberede desserter og snacks til hverdagens serveringer og særlige arrangementer Eksperimentere med surdej, teksturer og nye bageteknikker Sikre høj kvalitet, god egenkontrol og bidrage til et velfungerende samarbejde i køkkenet Hvem vil passe godt ind hos os?Du er uddannet konditor eller bager – eller måske faglært kok med en god portion bagererfaring i rygsækken. Du har passion for dit håndværk, er nysgerrig på nye teknikker og har lyst til at udvikle dig sammen med teamet. Derudover lægger vi vægt på, at du: Arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket Har sans for både smag, æstetik og de små detaljer Er kreativ, fleksibel og har lyst til at bringe dine idéer i spil Bidrager med positiv energi og møder dine kollegaer med respekt og empati Kan lide at samarbejde og bidrage til den fælles indsats Hvad får du hos os? En fast stilling på 37 timer om ugen Arbejdstid på hverdage kl. 06.00-14.00 (kan justeres efter gæsternes behov) Selvstændigt ansvar og mulighed for at sætte dit personlige præg 15 dygtige kollegaer og en dedikeret køkkenchef, der prioriterer trivsel, samarbejde og faglig udvikling Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter Sæt dit præg på vores bagværk og søde universSend dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at byde vores nye kollega velkommen snarest muligt – eller efter aftale.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.