Se alle job

Vil du være med til at gøre en verden til forskel?

Varde Kommune

Vi søger to dagtilbudsledere til Trinbrættet i Sig og Regnbuen i Horne Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, ud fra de rammer og muligheder, vi voksne skaber for dem. Og vi tror på, at god ledelse gør en forskel. Som følge af regeringens nye børnepakke udvider vi nu ledelsen i Trane Skole & Børneby med to nye fuldtidsledere. Det giver os endnu bedre muligheder for at styrke den pædagogiske ledelse og skabe gode rammer for både børn og medarbejdere. Derfor søger vi to engagerede dagtilbudsledere, der har lyst til at stå i spidsen for hver deres dagtilbud og samtidig være en del af et stærkt ledelsesfællesskab i Trane Skole & Børneby. Vi leder efter ledere, der brænder for pædagogisk udvikling, stærke børnefællesskaber og et godt arbejdsmiljø. To dagtilbud med hver deres styrker og muligheder Trinbrættet i Sig – et fællesskab, der skal styrkes Trinbrættet er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave og er en del af Thorstrup Børneby. Her møder du en forholdsvis ny medarbejdergruppe, men bestemt ikke en uerfaren en af slagsen. Medarbejderne har stærke faglige kompetencer og et godt fundament at bygge videre på. Trinbrættet kalder på en leder, der kan samle medarbejderne, skabe fælles retning og opbygge et solidt og forpligtende arbejdsfællesskab. En leder, der kan bringe de forskellige kompetencer i spil og skabe en fælles kultur, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig. Regnbuen i Horne – et stærkt fællesskab, der skal udvikles Regnbuen er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave og er en del af Horne Børneby. Her møder du en solid og fasttømret medarbejdergruppe med stor erfaring, stærke relationer og en fælles faglig kultur. Regnbuen kalder på en leder, der kan bygge videre på det stærke fundament, der allerede er skabt. En leder, der med respekt for husets kultur og medarbejdernes faglighed kan inspirere, udfordre og videreudvikle fællesskabet og den pædagogiske praksis. To forskellige ledelsesopgaver, men med det samme mål: At skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling. Og selvom vi nu får selvstændige dagtilbudsledere, er ambitionen fortsat den samme: Vi skal være stærke børnebyer med et tæt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole. Du skal ikke kunne det hele. Men du skal have mod og lyst til at ville noget.

Vi forestiller os, at du: Har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn. Kan skabe retning, engagement og følgeskab. Tror på tillid, samarbejde og medarbejdernes faglighed. Har mod til at tænke nyt og udvikle den pædagogiske praksis. Er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er dit engagement, din faglighed og din lyst til ledelse. Du får ansvar, indflydelse og et fællesskab i ryggen Hos os bliver du leder af dit eget dagtilbud, men du står ikke alene. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder sammen om at udvikle vores skoler og dagtilbud. Vi tror på frihed under ansvar, tillid til fagligheden og på, at de bedste løsninger ofte findes tæt på børnene. Med udvidelsen af ledelsesteamet får vi nye muligheder for at styrke samarbejdet på tværs af vores organisation. Du får derfor både mulighed for at sætte dit præg på dit eget dagtilbud og være med til at udvikle hele Trane Skole & Børneby. Har du lyst til at være med? Måske er du allerede leder. Måske er du en dygtig pædagog med lyst til at tage næste skridt. Vi forventer ikke, at du har alle svarene. Men vi forventer, at du har lyst til at finde dem sammen med os.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilken af institutionerne du søger, eller om du er åben for begge og først og fremmest har lyst til at blive en del af Trane Skole & Børneby.

Vi søger: En dagtilbudsleder til Trinbrættet i Sig. En dagtilbudsleder til Regnbuen i Horne. Tiltrædelse: 1.januar 2027 Ansøgningsfrist: 22.november 2026 Samtaler: 24.november 2026 Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jan Wittrup på mobil: 21164365.

Trane Skole & Børneby – En verden til forskel.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.