Socialfaglig medarbejder til Trollesbro
Hillerød Kommune
Kollega med neuro-pædagogiske kompetencer Søges til velfungerende team af pædagogiske vejledere på Trollesbro.
Trollesbro er et nytænkende, dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed, båret af bæredygtige og stærke, faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger.
Centret rummer en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader.
I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner. Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer. Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem. Vi understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.
Trollesbro har 5 teams, som varetager pædagogiske opgaver inden for Servicelovens paragraffer: 12, 82a-b, 85, 85a, 99 og til borgere, der midlertidigt bor i stedets midlertidig boliger. Den ledige stilling er tilknyttet team A, som primært varetager §85 opgaver hos borgere med psykisk/fysiske funktionsnedsættelser, herunder senhjerneskader. Team A er tværfagligt sammensat, hvor vi vægter at supplere hinanden med forskellige fag-kompetencer, så borgerne støttes bedst muligt.Om jobbet Du får i samarbejde med kollegaer og ledelse naturligvis selv indflydelse på arbejdsopgaver og planlægningen her af.Du får ansvar for at give fast §85 støtte til en række borgere, enten i eget hjem, som walk-and-talk eller i Trollesbros lokaler. at strukturere og planlægge egne opgaver ud fra stedets gældende rammer at dokumentere din indsats i Sensum One. at indgå som en vigtig del af en helhed på Trollesbro, hvor vi alle ser os ansat til to lige vigtige ting; samarbejde og den faglige opgave.
Den pædagogiske støtte indebærer blandt andet: At yde individuel og målrettet støtte med fokus på udvikling, vedligeholdelse eller genopbygning af borgerens færdigheder. Støtte til struktur og planlægning af hverdagen og støtte til udvikling af mestringsstrategier. Træning og vedligeholdelse af praktiske færdigheder og støtte til økonomi og administration i det omfang, det er en del af indsatsmålene. Støtte til kontakt med offentlige myndigheder, herunder elektronisk post. Støtte til sundhedsfremmende aktiviteter og behandling. Understøttelse af sociale relationer og netværk samt motivation til deltagelse i fællesskaber, uddannelse, beskæftigelse eller aktiviteter.
Vi holder team-møde eller fælles vejleder-møde hver uge, hvor vi planlægger, sparrer, videndeler og får ny viden om aktuelle emner. 4 gange om året gives team-supervision.Du skal vælge os, fordi Trollesbro er et pædagogisk kraftcenter med nytænkning, dynamik og høj faglighed. Vi videndeler gerne og prioriterer, at vi arbejder og samarbejder ud fra professionelle, faglige metoder. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor vigtigt, og vi har derfor løbende workshops og oplæg, som giver ny inspiration.
Selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, så står du aldrig alene i rollen. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro.
Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt. Vi introducerer dig naturligvis til metoder og værktøjer, der er relevante for de borgere, som du skal arbejde med.
På Trollesbro har vi gode møde- og samtalefaciliteter samt fleksible kontorpladser, stort fagligt bibliotek og alle tekniske hjælpemidler (telefon, PC etc.) til rådighed.
Har du brug for cykel (+elcykel) eller bil, til at mødes med borgerne, er det muligt at låne Trollesbro biler og cykler.
Vi har derudover et godt frokosttilbud fra vores eget køkken.Vi ønsker os En kollega med viden, erfaring og et stort engagement i forhold til målgruppen. Du skal have en socialfaglig uddannelse, og vi vægter neuro-pædagogiske
kompetencer. Du er fagligt reflekterende om den pædagogiske indsats, så du kan bruge de metoder, der er virksomme for den enkelte borgers mål.Løn og ansættelsesforhold Stillingen er på 37 timer pr uge.
Arbejdet tilrettelægger du selv mellem kl. 07.00 og 20.00 på alle hverdage. Vi arbejder ikke weekender og helligdage.
Ansættelse er 1. januar 2027 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Socialpædagogerne. Ansættelsesstedet er Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød.
Hvis du kan se dig sig om et godt match til stillingen, vil vi med glæde modtage din målrettede og begrundede ansøgning via linket senest den 25. november kl. 8.00. Husk at vedlægge CV og uddannelsesbevis.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 30. november.Vil du vide mere? Så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anette Harrig på telefon 72 32 67 03. Læs mere om Trollesbro på https://trollesbro.hillerod.dk
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.