Se alle job

Fritidsjobvejleder til Ungecenter Frederiksberg

Frederiksberg Kommune

Vil du være med til at udvikle en ny fritidsjobindsats, der giver unge tro på fremtiden? Ungecenter Frederiksberg har modtaget en 2-årig politisk bevilling til at styrke kommunens fritidsjobindsats. Vi søger derfor en engageret og nytænkende fritidsjobvejleder, som vil være med til at udvikle og styrke vores nuværende fritidsjobindsats og samtidig bidrage til den samlede ungevejledningsindsats for 15-29-årige. Du vil skulle arbejde tæt sammen med den medarbejder, som i dag står for fritidsjobindsatsen. Som fritidsjobvejleder bliver du en del af et fagligt stærkt team af uddannelsesvejledere, hvor samarbejde, sparring og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen. Da aktiviteterne i samarbejde med unge og virksomheder i nogle tilfælde foregår uden for almindelig arbejdstid, må der forventes lejlighedsvist aftenarbejde. Vi søger en kollega, der har mod på at tænke nyt, opsøge nye samarbejdsmuligheder og møde de unge dér, hvor de er. Du kan være med til at forme fremtidens fritidsjobvejledning på Frederiksberg og får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven. En del af en samlet ungeindsats Frederiksberg Ungecenter er en del af den Kommunale Ungeindsats (KUI), som varetager uddannelsesvejledning og en række andre indsatser for unge mellem 13 og 29 år. Vi arbejder ud fra en ambition om, at alle unge har en fremtid, og at der skal være en sammenhængende indsats omkring den enkelte unge. Det tætte samarbejde foregår på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for at skabe de bedst mulige rammer for unges trivsel, uddannelse og beskæftigelse. Om stillingen Udvikle og koordinere Frederiksberg Ungecenters fritidsjobindsats – også på tværs af forvaltninger. Opsøge og etablere samarbejder med virksomheder, organisationer og andre aktører. Bidrage til udviklingen af nye metoder og indsatser, der kan bringe flere unge tættere på uddannelse og arbejdsmarked. Vejlede og motivere unge til at søge og fastholde fritidsjob Afholde workshops, oplæg og individuelle vejledningsforløb om fritidsjob, arbejdsmarked og jobansøgning. Møde de unge i deres egne miljøer og arbejde opsøgende på skoler og øvrige arenaer, hvor unge færdes. Varetage ungevejledning for unge, der har brug for støtte til valg af uddannelse, job eller beskæftigelse. Samarbejde tæt med kolleger i uddannelsesvejledningen og øvrige samarbejdspartnere i KUI. Deltage i tværfaglige møder, netværk og udviklingsprojekter. Vi forestiller os, at du er relations stærk, handlekraftig og motiveres af at skabe noget nyt. trives med stor selvstændighed, men ved samtidig, at de bedste løsninger opstår i samarbejde med andre. Har erfaring med vejledning, beskæftigelse, fritidsjobindsatser eller andre ungeindsatser. Har lyst til at udvikle fritidsjobsindsatsen og omsætte idéer til praksis. Er nysgerrig, initiativrig og opsøgende i din tilgang til både unge og samarbejdspartnere. Har forståelse for arbejdsmarkedet og de muligheder, fritidsjob kan skabe for unge. Er god til at skabe og vedligeholde relationer til virksomheder og samarbejdspartnere. Har erfaring med eller interesse for ungevejledning. Arbejder systematisk og kan skabe overblik i en alsidig hverdag. Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet. Det er en fordel, hvis du har en vejlederfaglig baggrund eller diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Vi tilbyder En spændende nyoprettet stilling med stor mulighed for indflydelse. Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed. Et stærkt samarbejde på tværs af vejlednings-, beskæftigelses- og ungeområdet. Mulighed for at udvikle og afprøve nye idéer og metoder. Høj grad af selvstændighed og fleksibilitet. En arbejdsplads præget af arbejdsglæde, udvikling, humor og fælles ambitioner. Løbende faglig sparring og kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en 2-årig tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Praktiske oplysninger Du er velkommen til at kontakte centerleder for Ungecenter Frederiksberg Maria Sara Jorsal på 2898 0351/ majo49@frederiksberg.dk eller uddannelsesvejleder Torben Kofoed Nielsen på 28980346/ toko01@frederiksberg.dk for flere oplysninger om stillingen. Arbejdssted: F86, Finsensvej 86, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist Der er ansøgningsfrist torsdag den 19. november 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 24. og 26. november. Forventet opstart er den 1. januar 2027

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.