To pædagoger til faste fuldtidsstillinger i Børnehuset Egholm Færgevej, dagtilbud Hasseris
Aalborg Kommune
Pædagoger til Børnehuset Egholm Færgevej, dagtilbud Hasseris Børnehuset Egholm Færgevej udvider medarbejdergruppen og søger derfor to pædagoger på 37 timer i faste stillinger med tiltrædelse d.1.januar 2027. Ansøgere skal kunne se sig ind i hele aldersgruppen 0-6 år, da stillingerne tilknyttes hvor behovet er. Børnehuset er en integreret daginstitution normeret til 36 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, hvoraf de 4 pladser er fokuspladser pr. 1/1 2027. Børnehuset er beliggende i Aalborgs Vestby og har gode fysiske rammer og er velindrettet med gode læringsmiljøer såvel ude som inde. Børnehuset er en del af dagtilbud Hasseris sammen med 8 andre institutioner. Den pædagogiske praksis bygger på inspiration fra Reggio Emilia filosofien og børnehuset deltager i Aalborg Kommunes Reggio Emilia netværk. Børnehuset er kendetegnet ved at give børnene en tryg og trivselsfremmende hverdag igennem deltagelse i små og store børnefællesskaber, leg og mangfoldige aktiviteter samt et tæt forældresamarbejde. Det pædagogiske personale er certificeret i ICDP niveau 1 og alle deltager pt. i NEST forløb og forberedende forløb ifht etableringen af fokuspladser i 2027. Ansøger forventes at deltage i videreudviklingen af den pædagogiske praksis med dette fokus.
Vi - som kollegaer - søger en pædagog der: Gerne har erfaring med at arbejde med aldersgruppen 0-6 år Gerne har erfaring med at arbejde inspireret af Reggio Emilia filosofien Evner at skabe omsorg og nærvær i relationen til både det enkelte barn og i hele børnefællesskabet Er positiv, anerkendende og imødekommende i tilgangen til børn, forældre og kolleger Er nysgerrig, kan lege og igangsætte differentierede aktiviteter sammen med børnene både ude og inde Kan være fysisk aktiv med børnene og være rollemodel i forhold til udeliv Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de pædagogiske opgaver og organisering af strukturen i hverdagen Kan arbejde med fokus på fordybelse i børnefællesskaberne og projektarbejdsformen Evner såvel et bredt som et tæt samarbejde i en større institution Er deltagende i kollegial sparring for fælles læring og udvikling Er ansvarlig, fleksibel og omstillingsparat Kan holde hovedet koldt, hjertet varmt og bevare overblikket i en spændende hverdag
Børnene søger en pædagog som: Er god til at lege med børn Kan hjælpe og trøste God til at gynge og rutsje
Vi tilbyder: En dejlig børneflok Et godt forældresamarbejde Et godt fagligt arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og lære sammen og af hinanden En arbejdsplads med et velfunderet værdigrundlag og pædagogisk ra En masse positive og sparringsparate kolleger
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at ringe til pædagogisk leder Gitte Mouridsen, tlf.9982 5151. Du kan læse mere på vores hjemmeside https://boernehusetegholmfaergevej.aula.dk/
Løn efter gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest. Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d.26.november.
Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.