Se alle job

Studenterundervisere (stud.med.) til Funktionel Anatomi og Histologi

Aarhus Universitet

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger ca. 8 timelønnede studenterundervisere/instruktorer til undervisning pr. 15. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset. Du kan læse mere om institut for biomedicin her og om fakultetet her.

Som underviser tilbyder vi dig:

Et studierelevant job

Gode faglige og pædagogiske kompetencer

Erfaring med undervisning, formidling og planlægning

Stort netværk

Du kommer til at indgå i et team med erfarne undervisere.

Fagområde

Vi søger til følgende discipliner indenfor ”Funktionel Anatomi og Histologi", 2. semester bachelor, medicin:

Holdundervisning i makroskopisk anatomi

Holdundervisning i histologi

Dissektionsundervisning

Holdundervisning i makroskopisk anatomi

En lektion består af 2 holdtimer og en Øvelsestime. Der er i alt 42 lektioner fordelt over uge 5-21. Som holdunderviser vil du indgå i et team, der dækker et til flere hold inden for et givet område (bevægeapparatet, hoved/hals og thorax eller abdomen inkl. bækken). Det er muligt at undervise flere hold inden for samme område og/eller deltage i flere områder. Dette aftales individuelt.

Holdundervisning i histologi

En lektion i histologi består af en forelæsning som varetages af en fastansat underviser samt to hold-/mikroskopi-timer i holdlokalerne, hvor studenterundervisere varetager en del af undervisningen. Der er i alt 26 lektioner fordelt over ugerne 5-21. Timerne fordeles ved ansættelsen eller umiddelbart derefter.

Dissektionsundervisning

Undervisningen i dissektion består af 12 lektioner á 3 timers varighed. De første 5 lektioner er dissektion af bevægeapparatet (over- og underekstremitet) i uge 9 og 10. De næste 4 lektioner er dissektion i hoved og hals og foregår i uge 13/14. De sidste 3 lektioner indebærer dissektion i thorax og abdomen og foregår i uge 19-21. Normalt vil undervisning i dissektion forudsætte erfaring med holdundervisning i makroskopisk anatomi eller anden relevant erfaring (f.eks. ansættelse som præparatfremstiller). Til dissektionen vil der være 2 undervisere pr. hold.

Du refererer til kursusleder, Hanne Bjerregaard Møller.

Dine kompetencer

Du er medicinstuderende og har som minimum bestået både makro- og mikroskopisk anatomi ved ansættelsen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning. Undervisningen følger et fastlagt skema, og det vil ikke være muligt flytte timerne til andre tidspunkter. Derfor vil antallet af timer afhænge af, hvor fleksibel din tid er.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Spørgsmål til stillingen

Har du praktiske spørgsmål til selve ansøgningsforløbet, er du velkommen til at kontakte institutsekretariatet pr. e-mail: [email protected] eller pr. tlf.: 23266194.

Har du spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, er du velkommen til at kontakte kursusleder, Helle Damkier pr. e-mail: [email protected].

Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Wilhelm Meyers Alle 3, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler omkring uge 49/50. Du bliver kontaktet pr. mail umiddelbart efter ansøgningsfristen, hvis du indkaldes til samtale. Det er ikke muligt at få en begrundelse for afslag på ansøgningen.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til til Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Ansøgning

Curriculum Vitae

Karakterblad

Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.