Se alle job

Tilsynsmedarbejder til Vedligehold og Kontrakter

Banedanmark

Vil du være med til at sikre en stabil og sikker jernbaneinfrastruktur, så er dette job noget for dig!

Hos Banedanmark arbejder vi målrettet mod en vision, hvor 90 % af vedligeholdelsen af jernbanen skal udføres af eksterne entreprenører. Det stiller store krav til vores tilsynsarbejde, og vi har brug for dygtige tilsynsmedarbejdere, der sikrer, at vedligeholdelsen sker efter de rette aftaler, planer, kontrakter og normer.

Som en del af vores team vil du spille en central rolle i tilsynsopgaver på jernbanen på Sjælland, Lolland og Falster. Du bliver en del af et team på 14 medarbejdere, der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange i teamet og bidrage til vores fælles mål.

Vi arbejder fra vores moderne domicil i Ringsted og værdsætter videndeling, godt kollegaskab og tværfagligt samarbejde, så vi sammen kan levere tilsynsopgaver af højeste kvalitet.

Dine primære opgaver

Som tilsynsmedarbejder i Banedanmark vil du:

Føre tilsyn med vedligeholdelsesopgaver i henhold til kontrakter

Deltage i fornyelses- og forbedringsprojekter

Kombinere administrativt arbejde og fysisk tilsyn på jernbanen

Udarbejde rapporter og bidrage til vidensdeling i teamet

Gennemføre kvalitetskontrol af udført arbejde samt overvåge arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed m.m.

Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne, men natarbejde kan forekomme i forbindelse med specifikke opgaver og projekter.

Hvem er du?

Vi søger en engageret tilsynsmedarbejder, der trives med at tage ansvar og samarbejde med mange forskellige faggrupper. Du har en fagteknisk baggrund og interesse for drift, vedligeholdelse og udvikling af jernbanen.

Derudover ser vi gerne, at du:

Har erfaring med sporarbejde og gerne kendskab til Sporteknik 1+2, modul 3, SR2 og ORF/S

Har erfaring med teknisk fornyelse, drift og vedligeholdelse

Er god til at skabe relationer og samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere

Har en struktureret og systematisk tilgang til dine opgaver,

Har gode IT-kompetencer og gerne med erfaring i SAP

Har du ikke de nævnte Sporteknik-kurser og sikkerhedskompetencer, men den rette faglige baggrund og motivation, hører vi stadig gerne fra dig. Vi sørger for den nødvendige oplæring og uddannelse.

Du skal have kørekort til personbil, og ansættelsen forudsætter, at du kan opnå den helbredsgodkendelse, som stillingen kræver.

Hvad kan du forvente?

Hos os får du en varieret hverdag med både tilsyn på jernbanen og administrative opgaver. Du får en selvstændig rolle med stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver. Samtidig får du et grundigt oplærings- og uddannelsesforløb samt gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Desuden tilbyder vi:

Betalt frokostpause, god kantineordning og fitnesslokaler

Mulighed for hjemmearbejde

Prioriteret firmabil til arbejdskørsel

Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og videndeling

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4, svarende til en basisløn ekskl. pension på 32.813,86 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Klaus Ehlers på tlf.: 2116 6831.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte vores HR-konsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

For at søge stillingen skal du klikke på linket ‘Søg stilling’ og følge instrukserne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.