Vagtplanlægger til Demenscenteret Pilehuset i Brønshøj
Københavns Kommune
Er du verdensmester i at holde overblik, er du yderst struktureret, og er du altid et skridt foran med dine opgaver? Trives du samtidig på en travl arbejdsplads, hvor humøret er højt og det gode samarbejde er intakt?
Hos Demenscenteret Pilehuset, som er en specialiseret enhed for borgere med demens med 125 borgere og 250 ansatte fordelt på seks afdelinger, ønsker vi at frigøre endnu mere tid til vores beboere og en hverdag med oplevelser, som fremmer deres livskvalitet.
Derfor har vi brug for en ny kollega, som er vagtplanlægger, og som kan hjælpe og understøtte os i vagtplanlægning.
Som vagtplanlægger er du ansvarlig for at
sikre en stabil og fremadrettet vagtplanlægning i samarbejde med afdelingslederne
sikre effektiv vagtplanlægning i overensstemmelse med gældende overenskomster og lokalaftaler
sikre at vagtplanlægningen sker efter principper og standarder for god vagtplanlægning i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
sikre daglig kontakt med afdelingslederne med henblik på bedst mulig planlægning af dagen
supportere ledelsen med analyser og bidrage til at optimere vagtplanlægningen, så ressourcerne bruges så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt
ledelsen er opdateret med hensyn til ændringer i arbejdstidsregler og vagtplanlægningssystemet i KAS
varetage budget/økonomi – vagtplanerne skal udfærdiges på den mest økonomiske måde
dagsplanerne er ajourførte og bliver fulgt
føre rettelser (fx sygdom) på vagtplan
sikre overblik over lokalaftaler og personalepolitikker af relevans for vagtplanlægningen
Som vagtplanlægger vil nogle af dine primære opgaver være at
forberede og understøtte før grundplanlægningen
udarbejde grundplan og mødeplan/dagplan (der er forskellige modeller)
udmelde mødeplan/dagplan
planlægge i forhold til ferier, perioder med høj grad af kursus og anden læringsaktivitet
indhente ønsker til ferier, FO, A9 m.fl., som vedrører medarbejdernes ønsker til arbejdstid
udbyde vagter i KAS-WEB
bidrage med forslag til fordeling af ressourcerne på tværs af plejehjemmet ved sygefravær
gennemføre ændring af en medarbejders vagtplan efter afdelingslederens accept
formidle forståelse og information om, hvordan en vagtplan læses
taste afvigelser
anvende Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vagtplanlægningssystem (KAS)
deltage i vagtplanlæggerforummøder
deltage i relevante opdateringskurser
hjælpe og varetage vagtplanlægning på andre enheder i SUF
Vi tror på, at du lykkes i denne stilling, hvis du
har erfaring med vagtplanlægning – du får selvfølgelig en god introduktion til vores vagtplanlægningssystem
har evnen til at arbejde hurtigt og have det store forkromede overblik over store og små opgaver
har styr på Microsoft Office-pakken og er rutineret IT-bruger (det er ikke et krav at kende København Kommunes vagtplanssystem, men en fordel)
har kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster
har stærke tværfaglige samarbejdskompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i forskellige fagligheder og arbejdsgange
har gode analytiske evner og organisatorisk forståelse
kan planlægge, prioritere og er god til at arbejde struktureret
kan arbejde selvstændigt, systematisk og bevare overblikket
kan lide at finde de gode løsninger
er selvkørende, målrettet og trives med ansvar og korte deadlines
har kendskab til og erfaring med overenskomster og arbejdstidsregler, samt at læse og forstå tolkningen af disse
er rummelig og professionel og kan gå i dialog med medarbejdere og ledere på en god og imødekommende måde
er nysgerrig og god til at stille de rigtige spørgsmål, så planlægningsopgaven skaber værdi for driften
Vigtigst er det, at du er en person med masser af gåpåmod, som forstår dig på at holde hovedet koldt i travle perioder og har en imødekommende og serviceminded tilgang til både mennesker og alle typer af opgaver. Og så tør du også godt selv gå foran med opgaver og lære nyt. Det er en fordel, hvis du har en uddannelse eller kendskab indenfor sundhedssektoren. Har du en anden relevant uddannelse og mener, at du har de rette kompetencer og at vagtplanlægning lyder sjovt, så hører vi gerne fra dig.
Motivation, godt humør og højt til loftet
Hvis du kommer med den rette tilgang til jobbet, får du en arbejdsplads med engagerede kollegaer, som passer på og motiverer hinanden. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt et sted, hvor der er højt til loftet og plads til, at du kan bidrage med dine gode idéer. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi kommer glade på arbejde og spreder god stemning, og hvor ledelsen er nærværende og lyttende.
Da vi har højt til loftet, er der særligt gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på, hvordan opgaverne løses mest effektivt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Mere information
Vi vil altid gerne fortælle mere om stillingen og Pilehuset, så du er mere end velkommen til at kontakte souschef Adis Crneta på 38 27 40 04.
Du kan også læse lidt mere om os her.
Søg via linket senest mandag den 23. november 2026
Vi afholder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.