Socialrådgiver til Grib København 1 - Autismehuset
Københavns Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for unge og voksne med autisme eller lignende udfordringer?
Grib København 1 søger en engageret socialrådgiver, der vil bringe sin socialfaglighed i spil i rådgivning og vejledning af unge og voksne med autisme. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med vejledere og undervisere om at skabe helhedsorienterede indsatser og gøre en konkret forskel for målgruppen.
Motiveres du af rådgivning, vejledning og udvikling af indsatser, og trives du i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger.
Du bliver en del af Grib København 1, som ligger i Autismehuset i København. Vi søger en engageret og fagligt stærk socialrådgiver til en stilling på 37 timer om ugen.
Dine primære opgaver
Som socialrådgiver får du en vigtig rolle i at understøtte borgerne med socialfaglig rådgivning og vejledning. Dine opgaver vil blandt andet være at
varetage rådgivning og vejledning inden for servicelovens relevante bestemmelser
afholde individuelle samtaler med borgere
vejlede borgere i individuelle § 82 b-forløb – særligt i opstartsfasen vil denne opgave fylde en del af din arbejdstid
bidrage med socialfaglige perspektiver i samarbejdet med vejledere, undervisere og myndighed
bidrage til udvikling af den socialfaglige rådgivning og anvende dit kendskab til serviceloven og evt. LAB-loven, hvor det er relevant
Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at præge opgaveløsningen og udvikle den socialfaglige funktion i samarbejde med dine kolleger.
Grib København 1 består af seks indsatser: to gruppeforløb, to typer individuelle forløb, webinarer samt Din Rådgivning. Teamet består af 15 medarbejdere, der kombinerer høj faglighed med varme og kreativitet. Vi tænker skævt, griner højt og går hele vejen for borgeren – og vi glæder os til at få dig med på holdet.
Vi tilbyder
et specialiseret fagområde med fokus på autisme og ny viden
et meningsfuldt arbejde med mulighed for at skabe reel forandring
tæt tværfagligt samarbejde med husets øvrige indsatser
en bredt sammensat personalegruppe med stærkt engagement og høj faglighed
faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
et uformelt arbejdsmiljø med fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen af den socialfaglige indsats
Vi søger dig, der
har en relevant socialfaglig uddannelse, fx socialrådgiver eller socialformidler og gerne erfaring fra myndighedsområdet
er relationsstærk og tryg i samtaler med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
har kendskab til serviceloven og gerne LAB-loven
kan omsætte din socialfaglige viden til rådgivning, der giver mening for den enkelte borger
har interesse for og gerne erfaring med målgruppen af unge og voksne med autisme eller lignende udfordringer
trives med selvstændige opgaver, tværfagligt samarbejde og en udviklingsorienteret hverdag
er fleksibel og indstillet på også at varetage andre opgaver inden for § 82-tilbuddene hos Grib København 1
Du skal forvente ca. én ugentlig arbejdsdag med arbejdstid om eftermiddagen/tidlig aften – dog senest til kl. 19.00.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Bliv en del af et innovativt autismehus med høj faglighed, stærkt engagement og fokus på at skabe bæredygtige indsatser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med ønsket tiltrædelse 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT. Vi indhenter straffeattest og reference fra tidligere ansættelse i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Sebastian Biltz Nabais på 51 30 23 37.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 22. november 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.