Se alle job

Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til en fast stilling i det særlige dagtilbud Solsikken

Københavns Kommune

Vil du være en del af vores institution, som byder på en mangfoldig og livlig børnegruppe, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for børnene og deres familier? Så er du måske den pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistent, vi søger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2027.

Her kan du glæde dig til et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du bliver motiveret af både de sjove og spændende oplevelser, vi deler i dagligdagen.

Hos os er der højt til loftet, plads til idéer og masser af muligheder for faglig udvikling – du får frihed til at sætte dit eget præg på aktiviteterne og skabe trygge rammer for børnene. Samtidig bliver du del af et engageret og varmt kollegafællesskab, hvor vi sammen fejrer både de små og store succeser i hverdagen.

Hvem er vi?

Det særlige dagtilbud Solsikken er et specialpædagogisk dagtilbud for børn i alderen 0-6 år med varige, generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser – blandt andet inden for autismespektret, gen- og kromosomfejl samt multiple funktionsnedsættelser. Lige nu har vi plads til 16 børn, men vi forventer at kunne byde endnu flere børn og familier velkommen i fremtiden.

Vi slog dørene op i oktober 2024, og befinder os derfor midt i en spændende opstarts- og udviklingsfase. Hos os får du mulighed for at blive en vigtig del af et dedikeret team, hvor vi sammen skaber trygge rammer, udvikling og trivsel for børnene – og hvor du kan være med til at præge både hverdagen og Solsikkens videre rejse.

Solsikken ligger på Amagerbrogade 262, 3. sal, 2300 KBH S. Institutionens åbningstid er kl. 7.15-16.15 på alle hverdage. Hver anden uge har vi personalemøde til kl. 18.15.

Børnene er fordelt på 2 stuer. Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeut.

Vores kerneopgave er: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet, tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Solsikken er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Jobprofil

Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent, der i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale kan rumme og tackle de udfordringer hverdagen byder på med en positiv og anerkendende tilgang.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe med vidt forskellige udfordringer. Du får mulighed for at gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

TEACCH-inspireret pædagogik

Totalkommunikation

Boardmaker og struktur

Sanseintegration

Kreative og motoriske udfoldelser

Arousal regulering

Vi søger dig, der

kan bistå pædagogerne i det pædagogiske arbejde omkring børnene

som er anerkendende og har positiv tilgang, som kan møde hverdagens udfordringer med ro, overblik og engagement – Hos os arbejder du med sårbare og sensitive børn, der hver især har deres egne unikke behov – og du får en central rolle i det tætte forældresamarbejde og den tværfaglige indsats, som er en vigtig del af vores hverdag

har gåpåmod, tager initiativ og engagerer dig nærværende i de tætte relationer med børnene

er en tydelig og anerkendende voksen, der formår at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø omkring børnene

er fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet og tilrettelæggelsen af arbejdet

er motiveret for at være med til at udvikle og præge et spændende, nyt tilbud

ønsker at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi sammen skaber en udviklende og meningsfuld dag for alle

er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og ledelse

Vi kan tilbyde dig

mentorordning, så du får en god start – vi forventer ikke, du kan alt, men du er klar til at lære

fokus på at være ét tværfagligt arbejdsfællesskab

dygtige og engagerede kollegaer

fokus på det gode børneliv

fokus på kommunikation/sprog

faglige oplæg på personaledage og udvalgte personalemøder

fast tilrettelagt supervision

stuemøde hver uge

tydelig ledelse og kommunikation

smil og grin

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2027.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Du bliver ansat i Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Vil du vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Michaela N. Westhausen på 40 21 41 52.

Du kan også besøge Solsikkens hjemmeside: Det særlige dagtilbud Solsikken.

Søg via linket senest fredag den 20. november 2026

Samtalerne forventes afholdt i uge 48.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.