Se alle job

Kommunikationskonsulent til Ungdomsskolen

Københavns Kommune

Har du en kommunikationsfaglig baggrund, og vil du være med til at skabe gode løsninger for Københavns unge?

Som kommunikationskonsulent får du en central rolle i at synliggøre Ungdomsskolens mange aktiviteter og tilbud, der spænder fra fritidsundervisning og heltidsundervisning til 10. klasse og Ungeråd KBH.

Ungdomsskolen er en af de større aktører på ungeområdet i København, og det er vigtigt for os, at både byens unge og vores mange samarbejdspartnere har et tydeligt kendskab til de aktiviteter og muligheder, vi tilbyder.

Det kræver, at du kan omsætte vores aktiviteter og faglighed til relevant og vedkommende kommunikation og sikre, at vi er synlige på de rette platforme og i de rette sammenhænge.

Om stillingen

Det er dig, der står for Ungdomsskolens daglige kommunikationsindsats – fra idé og planlægning til produktion og publicering. Du omsætter fælles retning og prioriteringer til konkret kommunikation og sikrer fremdrift i opgaverne.

Det kræver, at du kan arbejde proaktivt og selvstændigt, tage initiativ og besidder en god portion dømmekraft ift. at prioritere din tid og indsats.

Du bliver en del af et tværfagligt team med forskellige kompetencer, der arbejder med at understøtte Ungdomsskolens afdelinger på tværs af organisationen. Her får du kolleger at sparre med og samarbejde med, men du skal trives med selv at være den, der driver kommunikationsopgaven.

Derudover får du en vigtig rolle i at varetage og koordinere en række tværgående administrative opgaver, som er en del af at drive en kommunal organisation. Det kunne blandt andet være dokumenthåndtering, samtykker samt vedligeholdelse og udvikling af procedurer og arbejdsgange. Du bliver dermed også en vigtig drivkraft i at sikre, at vi har styr på de systemer og rammer, der understøtter en velfungerende organisation, og at de er formidlet og tilgængelige for afdelingerne.

I teamet hjælper vi hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Du skal derfor også have lyst til at tage fat på opgaver uden for dit eget felt, når der er brug for en ekstra hånd.

Dine opgaver bliver bl.a. at

vedligeholde og udvikle Ungdomsskolens hjemmesider i samarbejde med koordinatorerne

udvikle og være projektleder på kommunikationskampagner

optage, producere og redigere film og fotos fra vores afdelinger, aktiviteter og events

udarbejde og opdatere grafisk materiale og tryksager

planlægge og vedligeholde indhold på sociale medier

understøtte og facilitere de lokale afdelingers arbejde med at formidle de gode historier fra deres hverdag

udvikle og vedligeholde procedurer og arbejdsgange, der sikrer, at vi lever op til gældende krav – samt sikre, at procedurerne er tilgængelige og letforståelige

indgå i administrative opgaver, herunder sagsbehandling og udviklingsopgaver efter behov

Vi forestiller os, at du

har en akademisk kommunikationsfaglig uddannelse og erfaring med ekstern kommunikation – gerne fra en organisation med mange forskellige målgrupper og aktiviteter

har erfaring med at planlægge, producere og publicere indhold til sociale medier og hjemmesider samt med grafisk produktion og foto/video

kan drive kommunikationsopgaver selvstændigt fra idé til færdigt produkt

har en god fornemmelse for, hvordan du prioriterer din tid og indsats. Du kan skelne mellem opgaver, der kræver grundighed og fordybelse, og opgaver, der skal løses enkelt og effektivt

har forståelse for rammerne og vilkårene i en politisk styret organisation og kan navigere i en hverdag med forskellige interesser, hensyn og beslutningsprocesser

har blik for detaljen og trives også med de mere systematiske opgaver, hvor det handler om at skabe struktur, vedligeholde arbejdsgange og sikre, at vi overholder gældende krav

har gerne erfaring med unge som målgruppe og kendskab til skole- og uddannelsesområdet

har let ved at skabe relationer på tværs af fagligheder og funktioner. Du møder andre åbent og nysgerrigt og formår at skabe gode samarbejder med mange forskellige typer mennesker

bidrager aktivt til fællesskabet, byder ind med idéer og tager fat, hvor der er brug for det. Du deler gerne din viden, hjælper dine kolleger og ser dig selv som en del af et hold, hvor det fælles mål er at understøtte afdelingerne bedst muligt

Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at sprede vingerne og få indflydelse på både opgaverne og måden, vi løser dem på. Du får en hverdag med stor kontaktflade til hele organisationen og mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi synliggør Ungdomsskolens mange aktiviteter og tilbud.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi sparrer med hinanden, deler viden og hjælper til, hvor der er brug for det. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og en fælles ambition om at skabe gode løsninger – altid med Københavns unge i centrum.

Om Ungdomsskolen

Ungdomsskolen arbejder med at skabe fritids- og undervisningstilbud for alle byens unge. Vi er organiseret i tre hovedområder: Almenafdelingen, heltidsundervisningen og 10. klasse. Derudover varetager vi sekretariatsfunktionen for Ungeråd KBH, ungedemokratiindsatser, praktiske undervisningsforløb i juniormesterlære og meget mere.

Almenafdelingen tiltrækker hvert år tusindvis af elever fra alle dele af byen til blandt andet fritidsundervisning, mens vores tilbud inden for heltidsundervisning og 10. klasse henvender sig til unge med forskellige behov for uddannelse og afklaring.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Frank Størup på 20 85 48 18 eller mail frstoe@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.