Fagligt engageret sygeplejerske til plejehjemmet Møllehuset i hjertet af Nørrebro
Københavns Kommune
Har du fokus på kvalitet, og kan du sikre en høj faglig standard og skabe trygge rammer i en hverdag præget af udvikling og forandring? Så læs videre her.
Vi søger en ny engageret sygeplejerskekollega på Møllehuset – et moderne plejehjem i udvikling, hvor faglighed, nærvær og omsorg går hånd i hånd. Her bliver din vigtigste opgave at bidrage til tryghed, livskvalitet og værdighed for beboere med komplekse sundhedsfaglige behov.
Vi søger dig, der trives i en varieret hverdag og formår at navigere sikkert mellem den direkte sygepleje, koordinering og sygeplejefaglig dokumentation i CURA. Du har blik for at sikre sammenhæng og kontinuitet i beboernes forløb, deltager aktivt i medicindispensering og lægekonferencer samt bidrager til høj faglig kvalitet i den daglige pleje og behandling.
Derudover får du mulighed for at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab gennem sparring, samarbejde og støtte til både kollegaer i afdelingen og dine sygeplejefaglige samarbejdspartnere.
Få gode betingelser for faglig udvikling, indflydelse og trivsel
Møllehuset er et moderne og ambitiøst plejehjem i kontinuerlig udvikling – et hus med fokus på nærvær, høj faglig kvalitet og trivsel for både beboere, pårørende og medarbejdere. Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt, værdigt og hjemligt miljø, hvor sygepleje, rehabilitering og relationer er en naturlig og integreret del af hverdagen.
Møllehuset er en del af De Gamles By og har 80 boliger fordelt på fire etager med 20 beboere på hver etage.
Efter en længere periode med omfattende renovering er Møllehuset nu genåbnet, og næsten alle vores boliger er allerede besatte. Vi er derfor i fuld gang med at skabe en ny hverdag og et stærkt fællesskab sammen med vores beboere og medarbejdere.
I forbindelse med genåbningen har Møllehuset fået 10 dedikerede pladser til ældre døve. Det giver os mulighed for at udvikle og styrke et særligt fagligt miljø omkring denne målgruppe.
Vi har eget produktionskøkken og driver desuden et bageri, som leverer til de fem plejehjem i De Gamles By.
Din rolle og dine muligheder
Som sygeplejerske hos os får du en unik mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange, kultur og faglig kvalitet i et hus i udvikling. Du bliver en central del af et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor kvalitet, tryghed, fællesskab og mennesket i centrum er grundlæggende værdier.
Du får et stort fagligt ansvar og en vigtig funktion i at sikre høj kvalitet i plejen og behandlingen af vores beboere – både i det daglige arbejde og i den fortsatte udvikling af den sygeplejefaglige indsats.
På Møllehuset bliver du en del af et fagligt fællesskab med de tre øvrige sygeplejersker, kvalitetssygeplejerske m.m. Derudover bliver du tilknyttet en afdeling med cirka 20 beboere, en afdelingsleder, social- og sundhedsassistenter og seks social- og sundhedshjælpere.
Ordentlighed, tillid og ansvar er centrale kerneværdier hos os. Vi arbejder målrettet med at skabe et godt arbejdsmiljø præget af høj psykologisk tryghed. Her er højt til loftet, og vi tror på, at vi bliver bedre sammen. Når du starter hos os, får du en grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start.
Hos os får du
mulighed for faglig og personlig udvikling
indflydelse på udviklingen af arbejdsgange og den faglige kvalitet
afvekslende arbejdsopgaver og faglige udfordringer
en ledelse, der lytter og tager dig alvorligt
dygtige og engagerede kollegaer
et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på sparring og samarbejde
Læs mere om Møllehuset her.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen og tilrettelagt med primært dagvagter. Derudover indgår en kort weekendvagt hver 4. weekend med en særlig sygeplejefaglig funktion, hvor du står til rådighed ved akutte og uforudsete problemstillinger og yder faglig sparring og vejledning til husets social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Der vil være mulighed for indflydelse på planlægningen af dine arbejdstimer.
Vi håber, du kan starte hurtigst muligt og aftaler gerne opstartsdato med dig.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi undersøge, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler, eksempelvis en positiv alkoholtest, eller oplysninger om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere om reference-tjek her.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os for en snak om mulighederne på Møllehuset. Du er også velkommen til at kigge forbi til en uformel kop kaffe.
Kontakt
afdelingsleder Hellen Habte på 24 45 45 35
Magnus Svensson på 29 39 96 15
forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 29. november 2026
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.