Se alle job

Projekterende projektleder til eksisterende byggeri

NIRAS

Eksisterende bygninger kommer med både muligheder, begrænsninger og historier. Har du den byggetekniske nysgerrighed til at forstå dem og lysten til at finde ud af, hvad de kan blive til? Så kan du være den kollega, vi søger til vores team i Allerød.

Din rolle

Du følger projekterne fra de første undersøgelser og analyser til projektering og aflevering. Her er det afgørende, at du kan forstå det eksisterende byggeri og se mulighederne i det med blik for de tekniske, arkitektoniske og økonomiske rammer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

Analysere bygninger og omsætte kundernes ønsker til konkrete løsninger

Projektere renoverings- og ombygningsløsninger med blik for konstruktioner, materialer og arkitektoniske bevaringshensyn

Udarbejde projektmateriale og dokumentation i tæt, tværfagligt samarbejde

Deltage i besigtigelser og faglige møder, hvor du bringer din viden om projektet og løsningerne i spil

Sparre med kolleger og bidrage til den faglige udvikling, kundedialogen og det løbende salgsarbejde

Hvem er du?

Du har erfaring med projektering og rådgivning inden for eksisterende byggeri og er nysgerrig på det, der allerede står. Du ser det som en spændende faglig opgave at forstå en bygnings konstruktioner, historie, kvaliteter og begrænsninger og bruge dem som afsæt for nye løsninger.

Vi forestiller os desuden, at du:

Har en bred byggefaglig forståelse, herunder kendskab til konstruktioner og bygningsfysik

Trives med at tage ansvar for egne opgaver og drive dem fremad i tæt samarbejde med andre fagligheder

Har indsigt i arkitektfaglige ydelser og projekteringsprocesser

Kommunikerer flydende på dansk og kan begå dig professionelt på engelsk

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder med at udvikle og transformere eksisterende og bevaringsværdige bygninger. Det giver en varieret hverdag med projekter, hvor vi skal forstå det, der allerede er, før vi kan finde den rigtige løsning for fremtiden.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og bruger hinandens viden og perspektiver til at skabe løsninger, der giver bygninger nyt liv og langsigtet værdi.

Hos NIRAS får du mulighed for at følge projekterne gennem alle faser og være med til at præge løsningerne undervejs. Du får samtidig et stærkt fagligt fællesskab omkring dig med gode muligheder for sparring og faglig udvikling.

Er det dig, vi søger?

Lyder det som noget for dig, eller vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Niels Martinhoff Thøgersen på 20 49 82 70 eller forretningsdirektør Lene Holst Kjærgaard på 21 28 73 03.

Vi vurderer ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.