Se alle job

Adjunkt/lektor med ph.d. inden for bevægelse, leg og dagtilbudspædagogik

UCL

Vil du være med til at forme fremtidens pædagoger gennem stærk faglighed, praksisnær undervisning og ny viden om børns trivsel, udvikling, leg og bevægelse? Brænder du for at udvikle undervisning, hvor teori og praksis mødes, og hvor de studerende træner deres professionelle dømmekraft og handlekompetence i arbejdet med børn i dagtilbud? Så er det måske dig, vi leder efter. Pædagoguddannelsen i Odense søger en adjunkt/lektor med ph.d. til undervisning og udvikling inden for dagtilbudspædagogik med særligt fokus på bevægelse, leg, krop og læringsmiljøer. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter. Hvad vi leder efter Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega, der kan undervise i dagtilbudspædagogik med fokus på børns leg, bevægelse, kropslig læring, deltagelsesmuligheder og udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Du skal kunne skabe undervisning, der hjælper de studerende med at forbinde forskningsbaseret viden, pædagogiske teorier og didaktiske metoder med professionel dømmekraft og konkrete handlemuligheder i dagtilbuddets praksis. Vi forventer, at du kan inddrage aktuelle samfundsmæssige dagsordener om trivsel, fællesskaber og børns deltagelse samt skabe en tydelig sammenhæng mellem undervisning, praktik og profession. Det gør du ved at arbejde med praksisnære problemstillinger, inddrage empiri og erfaringer fra dagtilbudsområdet og understøtte de studerendes refleksion over professionel handling og pædagogiske valg. Som underviser forventes du at kunne: Planlægge og gennemføre motiverende læringsforløb af høj faglig kvalitet, hvor mål, indhold, aktiviteter og evaluering hænger sammen. Skabe læringsrum, hvor studerende både bliver fagligt udfordrede og trygge nok til at øve sig, afprøve ideer og udvikle deres professionelle kompetencer. Undervise i dagtilbudspædagogiske temaer med særligt fokus på bevægelse, leg, kropslighed og læringsmiljøer for børn. Integrere legende didaktik og teknologiforståelse, så de studerende får erfaring med undersøgende og deltagelsesfremmende læringsformer. Bidrage til udviklings- og forskningsprojekter, hvor ny viden omsættes til uddannelse og profession. Vi forventer, at du Har en relevant kandidatuddannelse, en ph.d. samt professionsfaglig erfaring. Har solid viden om dagtilbudspædagogik og små børns udvikling, læring og trivsel. Har dokumenteret viden om bevægelse, leg, kropslig læring eller sundhedsfremme i pædagogisk praksis. Har undervisningserfaring, gerne fra professionsuddannelser eller videregående uddannelser. Har kendskab til pædagogisk praksis og pædagoguddannelsens målgrupper. Kan skabe tydelig sammenhæng mellem forskning, teori og praksis. Det her skal du glæde dig til Du bliver en del af et engageret uddannelsesmiljø, hvor de studerende er omdrejningspunktet. Sammen udvikler vi studieforløb, der forbinder teori og praksis, styrker studieglæde og skaber tydelig progression i kompetencer. Du får ansvaret for undervisning af de studerende, indgår i projektarbejde og bliver en aktiv medspiller i udviklingen af pædagoguddannelsen. Som adjunkt/lektor på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg bliver du en del af et stort og levende uddannelsesmiljø med ca. 1.200 studerende og 40 uddannelsesfaglige medarbejdere. Som forsker forventer vi, at du kan bidrage til teoretisk og metodisk solide udviklings- og forskningsprojekter i professionsfeltet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forskningsformidling, projektledelse og fundraising. Ansættelse Du ansættes pr. 1. februar 2027 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge. Dit primære ansættelsessted vil være Niels Bohrs Allé 1, Odense M men der kan være tale om mødeaktivitet på UCL´s øvrige adresser i Odense C, Svendborg, Vejle eller Jelling. Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Stillingen er omfattet af principperne om Nyløn. Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie-og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år. Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013. Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg. Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativbedømmelsen kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt. UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen Flere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningsleder Agnete Lyngbye Kramme på telefon 29 38 60 62. Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV, relevante eksamensbeviser og eventuel publikationsliste via ucl.dk/job senest den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 30. november 2026.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.