Se alle job

Application Specialist - HR & Payroll Solutions

Norlys

Lokation: Aalborg, Silkeborg eller Esbjerg

Har du lyst til at tage ansvar for forretningskritiske HR- og payroll-løsninger og være med til at udvikle dem i takt med forretningens behov? Som Application Specialist bliver du bindeled mellem forretningen, IT og vores leverandører og får et tydeligt fagligt ansvar for dine applikationer gennem hele deres livscyklus.

Bliv en del af Enterprise Application Services

Du bliver en del af Enterprise Application Services (EAS) i Norlys, hvor vi har ansvaret for en bred portefølje af forretningskritiske applikationer. EAS er organiseret i domæneområder med tydeligt fagligt ejerskab, understøttet af tværgående funktioner inden for arkitektur, risiko og sikkerhed samt transition og stakeholder management. Med HR- og payroll-løsninger som dit fokus samarbejder du med specialister og arkitektprofiler på tværs af fagligheder og lokationer.

Hos os får du et selvstændigt ansvarsområde, men du står ikke alene. Du får et tæt samarbejde med dine kolleger i Enterprise Application Services og med forretningen, leverandører, arkitekter, sikkerhed og projektorganisationen.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når vi kombinerer et stærkt fagligt ejerskab med nysgerrighed og et tæt samarbejde med dem, der bruger løsningerne.

Tag fagligt ejerskab for dine applikationer

Som Application Specialist får du et gennemgående fagligt ansvar for dine applikationer gennem hele deres livscyklus, fra de kommer ind i driften, gennem den løbende udvikling og helt frem til en eventuel udfasning.

En vigtig del af dit arbejde bliver at skabe sammenhæng mellem forretningens behov og de tekniske muligheder. Du skal både have blik for den stabile drift her og nu og for, hvordan løsningerne kan udvikles og forbedres over tid.

Du kommer blandt andet til at:

sikre stabil drift, dokumentation og en velfungerende supportmodel for dine applikationer

være bindeled mellem forretningen, IT, leverandører og øvrige samarbejdspartnere

drive og følge op på leverandørsamarbejdet samt kvaliteten og udviklingen af løsningerne

bidrage til test, releases, ændringer og driftsparathed

identificere forbedringsmuligheder og være nysgerrig på, hvordan blandt andet automatisering og AI kan skabe endnu mere værdi

Du skaber sammenhæng mellem mennesker, processer og teknologi

Det afgørende er ikke din uddannelsesbaggrund, men at du har erfaring med at drive eller forvalte applikationer og vil tage fagligt ansvar for et område. Du motiveres af at få systemer, mennesker og processer til at hænge sammen og af selv at tage initiativ, når noget skal afklares eller forbedres.

Vi forestiller os, at du:

har erfaring fra en rolle inden for applikationsdrift, systemforvaltning, Application Management eller lignende

har forståelse for HR- og payroll-processer og gerne erfaring med HR- eller lønløsninger

trives i rollen som bindeled og kan samarbejde med både forretningen, IT og eksterne leverandører

arbejder struktureret og tager initiativ, når du ser et problem eller en mulighed: Du afklarer næste skridt, involverer de rette mennesker og følger op, til opgaven er løst eller har en tydelig aftale om, hvem der tager den videre

er nysgerrig på teknologi og har lyst til løbende at udvikle både løsninger, processer og dig selv

Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ejerskab og har lyst til at sætte dig ind i både systemerne og de forretningsprocesser, de understøtter.

Få ansvar og mulighed for at sætte dit præg

Hos os får du ikke bare ansvaret for et system. Du får mulighed for at lære dit område rigtig godt at kende, skabe stærke relationer til dem, der bruger løsningerne, og være med til at sætte retningen for, hvordan applikationerne skal udvikle sig.

Du bliver en del af et miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og samtidig forventer, at den enkelte tager ansvar for sit område.

Der er plads til at være nysgerrig, udfordre den måde, vi gør tingene på i dag, og komme med idéer til, hvordan vi kan gøre det bedre i morgen.

Vil du være en del af fællesskabet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Klejs Jensen på annejn@norlys.dk.

Vi har brug for dig snarest, så upload dit CV senest d. 29. november.

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.