Miljøtilsyn, affald og virksomheder. Lyder det som noget for dig?
Varde Kommune
Så har vi måske jobbet. Vi søger en ny kollega til en fuldtidsstilling i industrimiljøgruppen, hvor du får mulighed for at arbejde bredt med miljøområdet. En vigtig del af jobbet bliver affaldstilsyn og miljøtilsyn, men du kommer også til at arbejde med andre miljøopgaver. Fælles for opgaverne er, at du får din faglighed i spil og er med til at finde gode løsninger i dialog med virksomhederne. Hos os får du en varieret hverdag, hvor du både kommer ud på virksomhederne og arbejder med konkret sagsbehandling. Dine opgaver vil blandt andet være at: udføre miljø- og affaldstilsyn på virksomheder udarbejde miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser behandle henvendelser fra borgere og virksomheder og finde gode løsninger inden for miljølovgivningens rammer behandle sager om byggeaffald løse andre opgaver inden for industrimiljøområdet Du bliver en del af industrimiljøgruppen, hvor vi med dig er otte kolleger. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver på miljøområdet og bruger hinandens forskellige erfaringer og fagligheder til sparring om både den daglige opgaveløsning og de mere komplekse sager. Vi forventer, at du: har en relevant miljøfaglig uddannelse, fx som kemiingeniør, biolog, miljøplanlægger eller miljøteknolog har erfaring med miljøsagsbehandling og et solidt kendskab til miljøbeskyttelsesloven har erfaring med miljøtilsyn og affaldstilsyn på virksomheder kan arbejde selvstændigt og struktureret og tage ansvar for dine egne sager kan kommunikere klart og professionelt med virksomheder, borgere og kolleger bidrager positivt til det faglige og kollegiale samarbejde i gruppen Vi tilbyder: et alsidigt job med selvstændigt ansvar og fagligt råderum gode muligheder for faglig sparring med erfarne kolleger fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde Lidt om os: Erhvervscentret består af 33 medarbejdere fordelt på flere faggrupper. Vi er en del af Teknik og Miljø og arbejder blandt andet med byggeri, miljø, natur og kommunens ejendomme. Hos os er der høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi arbejder tillidsbaseret, og du får stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag og dine opgaver. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar for dine sager og bidrager aktivt til det faglige fællesskab. Vi glæder os til at få en ny kollega med på holdet. Løn og ansættelse Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med forhandling af tillæg i forhold til kompetencer og erfaring med den faglige organisation. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Ansættelsesstedet er Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde. Vi flytter til Sig i foråret 2027, hvorefter ansættelsesstedet vil være Vesterbækvej 31, 6800 Sig. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Centerleder Christian Reimers på tlf. 23 61 85 58. Du kan også besøge kommunens hjemmeside www.varde.dk Ansøgning og samtaler Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger online. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 21. november 2026. Den 23. november gives der telefonisk besked til de ansøgere, der inviteres til samtale. Ansættelsessamtaler afholdes den 26. og 27. november 2026.
Om Varde kommune Varde Kommune har en helt suveræn beliggenhed som den vestligste kommune i Danmark. Vi har den barske natur med strande, klitter og hede mod vest. Mod øst har vi ådalene og skovene og det mere frugtbare landskab. Teknik og Miljø spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling og bevarelse af området.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.