Se alle job

Vær med til at skabe læring, udvikling og sammenhæng i unge voksnes liv - Barselsvikar til LSV på Frederiksberg søges!

Frederiksberg Kommune

Vær med til at skabe læring, udvikling og sammenhæng i unge voksnes liv gennem stærke relationer og fælles faglighed - Barselsvikar til LSV på Frederiksberg søges! Vil du arbejde et sted, hvor de unges egne håb og mål sætter retningen, og hvor du bruger din pædagogiske faglighed i tæt samarbejde med kollegaer? På Lejlighederne på Lauritz Sørensens Vej (LSV) søger vi en uddannet pædagog eller en med anden relevant uddannelse til et barselsvikariat 37 timer om ugen med tiltrædelse i januar 2027. Vi er et socialpsykiatrisk botilbud på Frederiksberg, som tilbyder udviklings og læringsforløb for unge voksne. Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi er optagede af, hvordan vores støtte giver den enkelte bedre muligheder for at leve det liv, vedkommende ønsker.

Den unge ved roret Vores vision er et samlet LSV, hvor den unges ønsker, ressourcer og perspektiv er rammen om støtten. Vi arbejder recoveryorienteret og understøtter udvikling, selvstændighed og et meningsfuldt hverdagsliv. Sammen med den unge undersøger vi, hvad der er vigtigt, og omsætter det til konkrete mål og handlinger. Vi har blik for bevægelsen gennem den unges forløb og for mulighederne uden for botilbuddet. Netværk, civilsamfund, aktiviteter og bevægelse skal tænkes ind undervejs, så den unge får mulighed for at opbygge relationer og deltage i fællesskaber, der kan bæres videre i livet.

Et team med fælles ansvar Vi er i gang med at udvikle vores teamsamarbejde og fælles faglige praksis. Du bliver en del af et team, hvor flere medarbejdere deler viden og tager ansvar for sammenhængen i den unges forløb. Vi laver tydelige aftaler om, hvem der gør hvad, og følger sammen op på, om støtten hjælper den unge videre. Teamsamarbejdet er tæt forbundet med recovery, LA2 og refleksiv praksis. Vi undersøger den unges oplevelse af trivsel og belastninger og bruger hinandens perspektiver til at kvalificere vores handlinger. Det kræver, at vi tør stille spørgsmål til egne forståelser, være fagligt uenige og afprøve nye veje sammen med den unge.

Dine opgaver Skabe tillidsfulde relationer og støtte den unge i hverdagen med afsæt i egne ønsker og mål. Arbejde med pædagogiske planer, konkrete delmål og dokumentation, der understøtter udvikling og fælles læring. Understøtte selvstændighed og deltagelse i netværk, aktiviteter og fællesskaber uden for LSV. Koordinere aftaler og indsatser i teamet og samarbejde med pårørende og relevante samarbejdspartnere med respekt for den unges ønsker. Bidrage til faglig refleksion og omsætte teamets overvejelser til handling i praksis.

Vi søger en kollega der Er uddannet pædagog og har interesse for socialpsykiatri og arbejdet med unge voksne. Har stærke relationskompetencer og møder de unge med nysgerrighed og respekt for deres perspektiv og ud fra dette kan skabe relevante udviklings og læringsforløb. Kan arbejde selvstændigt og samtidig tager ansvar for teamets fælles opgave og aftaler. Kan koble teori og praksis og har lyst til at give og modtage konstruktiv feedback. Har mod på at bringe egen faglighed i spil og undersøge det, der ikke lykkes, sammen med andre. Kendskab til recovery og LA2 er en fordel. Det vigtigste er, at du vil arbejde med tilgangen og bidrage til vores fælles faglige udvikling.

Hos os får du Du får engagerede kollegaer, mulighed for faglig sparring og supervision og plads til at præge dit arbejde. Vi værdsætter et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for både opgaven og samarbejdet. Du kommer ind i en udviklingsproces, hvor dine erfaringer og idéer får betydning for den praksis, vi skaber sammen.

Praktiske oplysninger Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen med tiltrædelse i januar 2027. Du skal kunne arbejde på rådighedsvagter og derudover dag, aften, weekender og helligdage. Vi tager gerne en dialog om en eventuel forlængelse efter vikariatets udløb Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og den relevante faglige organisation samt principperne om Ny Løn. Der skal fremvises udvidet offentlig straffeattest inden ansættelse. Frederiksberg Kommune har røgfri arbejdstid. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Nejmann på telefon 28 98 23 08. Ansøgningsfrist er mandag d. 23. november 2026. Vi holder samtaler i uge 48. Ved samtalen kan du forvente at møde beboere, medarbejdere og ledelse.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.