Tarm Skole søger tilkaldevikar
Ringkøbing-Skjern Kommune
Er du frimodig, fleksibel og har du lyst til en hverdag med børn og unge mennesker? Kan du møde eleverne med venlighed og engagement samtidig med at du sætter tydelige grænser? Så er du måske vores nye tilkaldevikar på Tarm Skole. Om opgaven Vi har brug for en tilkaldevikar, der både kan hjælpe periodevist ved planlagt fravær og træde til med kort varsel. Ved planlagt fravær kender du dit skema på forhånd. Ved akut fravær kan du blive ringet op om morgenen og få tilbudt vikartimer samme dag. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og har mulighed for at møde med kort varsel. Du skal varetage undervisning i forskellige fag helt fra 0.–9. klasse med udgangspunkt i den plan, der er lagt af den fraværende lærer. Din opgave er at hjælpe eleverne godt i gang, støtte dem i arbejdet og skabe tydelige rammer for undervisningen. Vi søger dig, der: er frimodig og har lyst til at tage ansvar for en klasse møder eleverne med venlighed, respekt og interesse tør sætte grænser og fastholde tydelige rammer på en rolig og ordentlig måde er fleksibel og hurtigt kan sætte dig ind i dagens opgaver og bevare overblikket er pålidelig, møder til tiden og følger de aftaler, vi laver samarbejder godt med kolleger og spørger om hjælp, når der er brug for det møder hverdagen med godt humør – også når noget går anderledes end planlagt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller arbejde med børn og unge, men det vigtigste er din tilgang til eleverne og dit mod på opgaven. Tarm Skole har i alt 430 elever fordelt på to afdelinger. Tillidsfulde fællesskaber og gode undervisningsmiljøer er i centrum for både elever og medarbejdere. Læs mere om os på skolens hjemmeside. Vi glæder os til at høre fra dig. Fortæl os lidt om dig selv, hvorfor du har lyst til at være tilkaldevikar, og hvilke muligheder du har for at træde til. Du er meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Therese Nørremark Laursen på telefon 61 33 19 93 eller skoleleder Helle Kruse Hindø 20 85 62 10 for at høre mere om opgaven. Praktiske oplysninger Du tilknyttes skolen som tilkaldevikar. Antallet af timer varierer efter skolens behov og aftales løbende. Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.