Se alle job

2 pædagoger eller pædagogiske assistenter til Tapdrup Børnehus

Viborg Kommune

Vi søger 2 pædagogisk uddannede medarbejdere på 37 timer/ugentligt, 1 til vores vuggestue og 1 til vores børnehave. Vi er et børnehus med plads til 23 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn og er 15 fastansatte, inklusive vores kostfaglige medarbejder og børnehusleder. Børnene er fordelt i fire basisgrupper: Brumbasserne (0-2 år), Pindsvinene (2-3 år) samt Egern og Ræve (3-6 år). De ledige stillinger er hos Brumbasserne og hos Rævene. Vi ser os som ét hus og samarbejder på tværs, så du kan opleve at have timer i andre grupper end din primære gruppe. Tapdrup Børnehus er beliggende i et mindre lokalsamfund øst for Viborg. Vi har til huse i en hyggelig ombygget skole, vi har dejlige udenoms arealer og har let adgang til en fantastisk natur omkring os. ”I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales. Aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.” I Børn og Unge arbejder vi med Viborg Kommunes børnepolitik og Sammenhængsmodellen under overskriften "Lys i øjnene". Vi tilbyder et børnehus: I bevægelse og i udvikling. Med engagerede medarbejdere. Hvor hjertevarme, nære relationer og udviklingen af den pædagogiske faglighed er væsentlige bestanddele. Hvor vi sammen udvikler vores pædagogiske praksis med afsæt i Viborg Kommunes fælles retning og arbejder med Foretrukken praksis, Vi lærer sammen, Sampraksis og Evalueringskultur. Hvor Viborg Kommunes værdier MOD – Mangfoldighed, Ordentlighed og Dygtighed – er en naturlig del af vores møde med børn, forældre og kolleger. Som deltager i et 2 årigt forløb ”Alle Børns Dagtilbud” med fokus på at udvikle kvaliteten i den pædagogiske praksis gennem leg, refleksion og fælles læring. Hvor vi har et tæt samarbejde med vores engagerede forældregruppe omkring børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi søger dig der: Er pædagogisk uddannet. Har en synlig positiv indstilling, og tilgang, til dit arbejde. Har en høj faglighed og en professionel pædagogisk dømmekraft som du gerne sætter i spil med kolleger. Lægger vægt på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Arbejder inkluderende med blik for både det enkelte barn og for børnefællesskabet. Er hjertevarm og evner at skabe tætte og trygge relationer til børn og forældre. Vægter leg og udeliv meget højt. Har lyst til at være en del af den pædagogiske udvikling i Tapdrup Børnehus. Kommunikerer professionelt og anerkendende med og om alle omkring dig. Værdsætter struktur, planlægning og tydelige rammer, samtidig med at du har blik for spontanitet og børnenes initiativer. Se link om Dagtilbud i Viborg Kommune: Mød medarbejderne - Viborg Kommune Løn og ansættelsesforhold Stillingerne er med start snarest muligt og senest d. 1.1. 2027. Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte Børnehusleder Charlotte Torpdahl Christensen på telefon 51 51 33 02, eller du kan komme til en rundvisning torsdag d. 12.11 kl. 17. Tilmelding til rundvisning skal ske til Charlotte. Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 26.11 fra kl. 15.00.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.