Uddannet SSH søges til Hjælp i Hjemmet - Distrikt Vamdrup
Kolding Kommune
Vil du være en del af et godt arbejdsfællesskab med høj faglighed og trvisel i højsædet? Så er det nu du skal slå til!
Hjælp i Hjemmet Vamdrup er et landdisitrikt hvor vi kender hinanden og møder hinanden med godt humør.
I Vamdrup hjælper vi borgere med stort og småt. Lige fra praktisk hjælp som rengøring og indkøb, til personlig pleje og sygepleje. Vi arbejder for, at yde den hjælp til borgerne der betyder, at de kan leve det liv de gerne vil.
Vi er glade og stolte af det arbejde vi udfører og den forskel vi gør hos borgerne.
Som personalegruppe er vi en bredt sammensat gruppe med forskellig anciennitet. Personalegruppen består af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi har stort fokus på trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv.
Hvad kan vi tilbyde:
En god introduktion til både borgere og IT-systemer
Mulighed for faglig udvikling gennem sparring og tværfagligt samarbejde med både terapeuter og demenskonsulenter
En arbejdsplads hvor du og din faglighed bliver værdsat
Indflydelse på udviklingen af Hjælp i Hjemmet
Mulighed for at gøre en mærkbar forskel i borgernes hverdag
Vi forventer at:
Du er uddannet SSH
Du kan arbejde selvstændigt
Du byder ind i fællesskabet og sammen med os arbejder ud fra borgerens centrum
Du møder borgerne med respekt og nærvær
Du har lyst til at blive en del af Hjælp i Hjemmet
Du kan fremvise ren straffeattest og har gyldigt kørekort B
I Kolding Kommune arbejder vi med Borgerens Centrum - og i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi valgt at gøre det helt konkret med visionen:
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.
Det er en vision, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:
Tal et sprog alle mennesker forstår
Alt inden for din radar er dit ansvar
Det er borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå borgeren i møde
Vi ser borgeren som et helt menneske. Derfor stiller vi spørgsmål, frem for at give svar - og vi finder de gode løsninger sammen med borgeren. Og fordi vi bruger vores faglighed og samarbejder på tværs, kan vi skabe de bedste rammer for borgerens liv.
Du kan læse mere om visionen her.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Konstitueret Distriktsleder Tina Møller Mølsted på tlf. 2172 5149
Ansøgning og CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: d. 25. november 2026
Ansættelsessamtaler: afholdes løbende
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen dannes i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.