Se alle job

Køkkenmedhjælper til Enghusene (31,5 timer ugentligt)

Københavns Kommune

Vi søger en køkkenmedhjælper til de skønneste børn i Enghusene, og du vil sammen vores kok være et team i Enghusene.

Enghusene er en integreret 0-6-års institution i Vanløse, tæt på Damhusengen. Vi bor i to huse: En vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Der er krav om økologisk guldmærke, og vi arbejder med klimamål, reducering af madspild og pejlemærker for klimavenlige og sunde måltider. Det betyder, at vi arbejder med fokus på bælgfrugter, flere grøntsager og færre køddage.

Når maden færdig, transporterer du maden fra vuggestuen til børnehaven i ladcykel. I børnehaven bliver maden klargjort og anrettet til vores dejlige børn.

Vi forventer, at du

er rummelig og robust har overblik, er organiseret, struktureret, kan arbejde hurtigt og holde hovedet koldt

vægter samarbejde højt

arbejder hygiejnisk forsvarligt og kan udføre egenkontrol

kan klare oprydning og rengøring i køkkenet

kan udarbejde madplaner/menu for en måned ad gangen

kan bestille og modtage madvarer

har fokus på madglæde og præsentere maden i 'børnehøjde'

er ansvarsbevidst og engageret.

Vi tilbyder dig

et arbejdsmiljø, hvor vi er fast besluttede på, at her skal være godt at være

et arbejdsfællesskab, hvor energien er god, og hvor alle tager ansvar og bidrager til opgaven

en arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig

at vi er nysgerrige ift. at få ny viden i samarbejde med kolleger.

Enghusene er en del af Nord Klynge M, som består af i alt syv institutioner. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med klyngens øvrige køkkener, hvor vi sammen ser muligheder i samarbejdet på tværs. Vi har fri parkering af bil og cykel.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 31,5 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt hver dag kl. 07-13.00/14.30. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information

Se yderligere om Enghusene her, eller kontakt pædagogisk leder Louise på 20 51 26 30/UI2T@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 30. november 2026

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.