Se alle job

Socialrådgiver/socialformidler med hjerte for anbragte børn og unge

Randers Kommune

Anbringelsesteamet i Familie- og Rådgivningscentret søger 1 socialrådgiver/socialformidler Er du passioneret omkring arbejdet med børn og unge, især dem der er anbragt, og deres familier? Har du lyst til at blive en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og et godt arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os og lykkes sammen? Så er du måske vores nye kollega i Anbringelsesteamet i Familie- og Rådgivningscentret. Vi søger 1 socialrådgiver/socialformidler til en fast stilling. Hos os får du mulighed for at blive en del af et specialiseret anbringelsesteam, hvor du arbejder med komplekse og meningsfulde sager sammen med erfarne kollegaer. Vi prioriterer faglig udvikling, supervision, sparring og tæt administrativ understøttelse Om Familie- og Rådgivningscentret Familie- og Rådgivningscentret er et stort hus med mere end 150 engagerede kollegaer, fordelt i følgende teams: Administration, modtagelsen, børn, unge, handicap og anbringelser samt familiepleje, døgnkonsulenter og interne institutioner. Vi arbejder ud fra faciliterende ledelse, hvor faglig retning og løsninger skabes i dialog. Vi stopper løbende op, bruger data aktivt og undersøger vores praksis, så vi hele tiden kan blive klogere og bedre sammen. Struktur og systematik er vigtige elementer i vores arbejde, fordi det giver børn, unge og familier den bedst mulige støtte. Vi anvender blandt andet Signs of Safety som fælles metode og fælles sprog. Anbringelsesteamet – stærk faglighed og meningsfuldt myndighedsarbejde Anbringelsesteamet består af 12 engagerede rådgivere, der arbejder med nogle af de mest komplekse og meningsfulde opgaver på børne- og ungeområdet. Vi er et team med høj trivsel, stor hjælpsomhed og et stærkt fagligt fællesskab. Vi prioriterer sparring, refleksion og samarbejde højt, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes sammen. I Anbringelsesteamet arbejder vi med børn og unge, som er anbragt. Vi har et tæt samarbejde med børnene, de unge, deres familier, plejefamilier, opholdssteder og øvrige samarbejdspartnere. Vi ved, at et godt samarbejde er afgørende for en vellykket anbringelse. Vi tror på, at specialiseret viden skaber bedre løsninger for børn, unge og familier. Derfor har vi samlet anbringelsesområdet i ét specialiseret team, som varetager myndighedsarbejdet i både sociale sager og sager vedrørende børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Ved personrettede tilsyn deltager vi som udgangspunkt to rådgivere. Det sikrer både faglig sparring, tryghed og fælles refleksion Vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og arbejder aktivt med at udvikle og kvalificere vores praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores team. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet Iværksættelse af og opfølgning på anbringelser Personrettet tilsyn på anbringelsesstederne, som ligger rundt i landet med dertilhørende inddragelsessamtale med barnet/den unge Opfølgning og inddragelse af forældrene herunder udarbejdelse af forældrehandleplaner Administrativt arbejde med journalnotater, barnets-/unge plan, samværsafgørelser m.m. Udfærdigelse af indstillinger til Børn- og ungeudvalget Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser Koordinerende opgaver ift. bl.a. støttet og overvåget samvær, skolesamarbejde mv Samarbejde med plejefamilier, opholdssteder, interne og eksterne tilbud Planlægning af hjemgivelser og overgang til voksenlivet En tryg opstart og løbende faglig udvikling Når du starter i Anbringelsesteamet, bliver du mødt af et struktureret introduktionsforløb, som giver dig et solidt fundament i lovgivningen, myndighedsarbejdet og vores lokale praksis. Læring og udvikling er en integreret del af hverdagen. Undervisningen tager afsæt i vores konkrete praksis og dækker både klassiske myndighedsopgaver og mere relationelle aspekter, herunder Inddragelse af barnet/den unge i egen sag Det gode skriftlige arbejde Samarbejde med familier i komplekse situationer Vi lærer gennem faglig sparring, refleksion og fælles udvikling, fordi kvalitet skabes sammen. Understøttelse i hverdagen Du får solid administrativ understøttelse, som blandt andet hjælper med: Fremsendelse af afgørelser Administrative registreringer Oprettelse af indsatser Aktindsigter Derudover har du adgang til fast juridisk sparring fra jurister med speciale i børn- og ungeområdet. Det giver dig mere tid til det socialfaglige og relationelle arbejde. En anderledes ansættelsesproces – ”Organisationen tænker sammen” I Familie- og Rådgivningscentret arbejder vi aktuelt med implementeringen af et nyt mindset: "Organisationen tænker sammen". Det betyder, at vi i højere grad ønsker inddragelse af medarbejdere i beslutninger og giver dem et rum til at være medskabere af den praksis, de arbejder i til daglig. Tanken er, at ledelsen i højere grad indtager en faciliterende position fremfor en traditionelt beslutningstagende rolle. Det afspejler sig også i denne ansættelsesproces, hvor vi vil afprøve en anderledes måde at afholde ansættelsessamtaler på 1. samtale afholdes udelukkende med deltagelse af rådgivere fra Anbringelsesteamet og dermed uden deltagelse af leder og koordinator. 1. samtale afholdes onsdag den 25. november 2026. 2. samtale afholdes med deltagelse af leder og koordinator, hvor teamet har udvalgt kandidaterne. 2. samtale afholdes torsdag den 26. november 2026. Vi forestiller os, at du... er uddannet socialrådgiver eller socialformidler arbejder selvstændigt og systematisk har kendskab til, eller lyst til at lære, Barnets Lov kan balancere relationelt arbejde og myndighedsopgaver er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation er god til at skabe tillidsfulde relationer til børn, unge og familier trives i komplekse sager og kan bevare overblikket har lyst til at bidrage til teamets udvikling er nysgerrig, engageret og motiveret for læring er en holdspiller, der værdsætter fællesskab og sparring Motivation, refleksionsevne og samarbejdskompetencer vægtes højt. Vi tilbyder... Glade, engagerede og hjælpsomme kollegaer Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på læring og udvikling Et team med høj trivsel og godt arbejdsmiljø Meningsfuldt myndighedsarbejde med stor faglig betydning Mulighed for at præge praksis og udvikling 1 ugentlig hjemmearbejdsdag Grundig introduktion og løbende undervisning Tæt faglig sparring Fast supervision Kursus i Signs of Safety Stærk administrativ og juridisk understøttelse DUBU som fagsystem samt metoderne ICS og SOS/LØFT Vi ønsker en arbejdsplads med diversitet og opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund og etnicitet til at søge. Vil du være med til at skabe positive forandringer for nogle af de børn og unge, der har mest brug for det, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Dertil ydes der et myndighedstillæg. Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, så opfordrer vi alle til at søge stillingen. Du skal have kørekort B, og du skal være villig til at stille egen bil til rådighed ifm. arbejdsrelateret kørsel. Der kan ligeledes forekomme kørsel med børn/unge Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Line Madsen, afdelingsleder i anbringelses- og samværskonsulentteamet på telefon 21 49 74 89. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt Stilling 1 fast stilling i Anbringelsesteamet Ansøgningsfrist 22. november 2026. Ansættelsessamtaler Onsdag den 25. november 2026 samt torsdag den 26. november 2026. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.