Se alle job

Bioanalytikerunderviser, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland

Vi søger en bioanalytikerunderviser med flair for undervisning, vejledning og pædagogik, 37 timer pr. 1. februar 2027 eller snarest herefter. Vores nye bioanalytikerunderviser kommer til at indgå i et team med erfarne undervisere og med mulighed for god sparring og vejledning i forhold til underviseropgaverne.

Uddannelsesopgaven Regionshospital Gødstrup varetager mere end 50 uddannelsesforløb årligt indenfor bioanalytikeruddannelsen. Der er uddannelsesforløb i specialerne Blodprøver og Biokemi, Blodbank og Immunologi og Nuklearmedicin. Alle uddannelsesforløb tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem specialerne. Som ny underviser vil du få mulighed for at tilrettelægge uddannelsesforløbene i samarbejde med undervisertemaet og i rammer, hvor vi prioriterer uddannelse højt.

Blodprøver og Biokemi Blodprøver og Biokemi er en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer og opgaver. Der er konstant fokus på at udvikle afdelingens ydelser og samtidig fastholde et godt og åbent arbejdsmiljø. Der er et tæt og solidt samarbejde med de kliniske afdelinger på hospitalet, et samarbejde som er kendetegnet ved åbenhed, dialog og gensidig tillid. Afdelingens ledelse består af cheflægen og chefbioanalytikeren. Derudover består driftsledelsen af et antal funktionsledere og en stab med forskellige funktionsområder indenfor eksempelvis IT og kvalitet. Afdelingen har en samlet personalenormering på 160 stillinger fordelt på bioanalytikere, laboranter, sygeplejersker, sekretærer, kemikere og læger.

Blodprøver og Biokemi er akkrediteret efter standarderne DS/EN ISO 15189 og DS/EN ISO 22870.

Du kan læse mere her, hvis du lyst til at blive klogere på os og vores nye hospital: https://www.facebook.com/profile.php?id=100079518256276 www.regionshospitalet-goedstrup.dk

Hvad kan vi tilbyde dig? Du vil indgå i et team af erfarne bioanalytikerundervisere. Du vil få et tæt samarbejde med nøglepersoner på tværs af afdelingen. En travl og spændende arbejdsplads med fokus på kerneopgaven. Ud over at være akkrediteret benytter afdelingen forskellige værktøjer for løbende at udvikle udførelsen af kerneopgaven (KPI, LEAN). Stor indflydelse på tilrettelæggelse af uddannelsesopgaven. Spændende udfordringer på fagligt og personligt niveau.

Personlige og faglige kvalifikationer: Autorisation som bioanalytiker med min. 2 års erhvervserfaring som bioanalytiker Gerne en fuld diplomuddannelse, hvor det kliniske vejledermodul er obligatorisk. Hvis du ikke har en fuld diplomuddannelse, skal du være indstillet på at tage den. Erfaring med klinisk vejledning og undervisning vil være en fordel Lyst til at arbejde med mennesker, som har forskellige forudsætninger for at modtage læring. Flair for og lyst til undervisning, supervision og vejledning af studerende og øvrigt personale. Gode samarbejdsevner hvor man i særlig grad bidrager til det gode teamsamarbejde i bioanalytikerunderviser gruppen. God til formidling, mundtlig og skriftlig. Være initiativrig og kunne arbejde selvstændigt. Være i stand til at selvtilrettelægge så tid og opgaver er afstemte. Udadvendt og med godt humør

Arbejdsopgaver og ansvarsområde: Planlægge og gennemføre klinisk uddannelse i samarbejde med undervisere fra øvrige laboratoriespecialer Vejlede studerende i forhold til studieplaner, læringsmål samt projektarbejde - herunder bachelorprojekter Planlægning og eksamination af bioanalytikerstuderende i samarbejde med undervisere fra VIA University College. At koordinere den praktiske oplæring af bioanalytikerstuderende med overbioanalytikere, arbejdstidsplanlæggere og kliniske vejledere Varetage studiesamtaler løbende med den enkelte studerende, følge op på de studerendes trivsel i afdelingen og evaluere studieaktiviteter. Medvirke til oplæring af afdelingens personale samt udvikling af disses kompetencer. Medvirke til synliggørelse af faget og rekruttering af nye studerende De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche stillings- og funktionsbeskrivelse for bioanalytikerunderviser.

Organisatorisk indplacering Nærmeste overordnede er afdelingsledelsen.

Ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Sundhedskartellets organisationer.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Flere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Karina Willemoes Ladefoged, tlf. nr. 4019 4885 eller uddannelseskoordinator og bioanalytikerunderviser Lilian Christensen, tlf. 5134 3743.

Ansøgningsfrist Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside, www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf- eller Word format.

Ansøgningen må være os i hænde senest søndag d. 29. november 2026. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 50.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.