Social- og sundhedsassistent
Region Sjælland
Vi søger en social- og sundhedsassistentkollega. Stillingen er på fuld tid eller andet timetal efter aftale og til besættelse pr. 1/1 2027. Det er en fordel med erfaring fra specialet. På Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus arbejder vi for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier, der hvert år lægger deres tillid i vores hænder under graviditet, fødsel og barsel. Hvert møde med gravide, fødende og barslende har stor betydning. Vores mål er derfor, at vores patienter ikke blot får en behandling af høj kvalitet, men ligeledes føler sig velkomne, set og hørt i deres forløb hos os. Som social- og sundhedsassistent på fødeafsnittet vil du have en vigtig rolle både i mødet med gravide, fødende og deres partner og i kvaliteten af deres forløb i afdelingen, herunder samarbejdet med jordemødre, læger og vores nuværende social- og sundhedsassistenter. Dertil kommer, at vi varetager behandling for kvinder med akutte gynækologiske problematikker, her har du som social- og sundhedsassistent en opgave i at assistere lægen ved disse henvendelser.
Om stillingen Du vil som social- og sundhedsassistent blive medansvarlig for afdelingens samlede opgaver – herunder kvalitet i plejen af gravide og fødende i afdelingen. Stillingen omfatter vekslende dag-, aften- og nattevagter i både hverdage og weekender. Et typisk vagtlag består af 1 social- og sundhedsassistent sammen med 3 jordemødre, en superviserende jordemoder og 2 læger. Du er derfor en uvurderlig medspiller for hele teamet i hver eneste vagt. Efter en oplæring vil du varetage selvstændige ansvarsområder og arbejdsopgaver som løses i samarbejde med jordemødre og læger. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet: Modtagelse af gravide og fødende Assistance før, under og efter fødslen Assistance ved akutte hændelser Assistance af læger, der behandler akutte gynækologiske patienter Dokumentation i Sundhedsplatformen Praktiske opgaver som oprydning og opfyldning af stuer, kontrol af apparatur, mm. De praktiske opgaver fylder størstedelen af arbejdsdagen. Faglig udvikling har betydning for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Vi vægter derfor forskellige former for (tværfaglig) kompetenceudvikling med bl.a. faglige workshops, temadage og teamtræning af akutte hændelsesforløb. Vi kan tilbyde, at du som SSA hos os får: Et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt med dygtige og engagerede kolleger og et dynamisk og positivt tværfagligt samarbejde En afdeling, hvor der bliver taget positivt imod nye idéer, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke faglig udvikling og optimering af arbejdsprocesser Størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet. Stine, vores skemalægger, har kontor på fødeafsnittet og er altid frisk på en snak om vagtpuslespil, mm Mulighed for normreduktion, dvs. afspadsering af ulempetillæg, således at du i en ansættelse på 37 timer gennemsnitligt arbejder 33 timer om ugen. Et individuelt introduktionsforløb, som er tilpasset dine kvalifikationer En synlig, tillidsbaseret og inddragende ledelse, der forstår, at medarbejdertrivsel og det gode patientforløb er hinandens forudsætninger, og derfor har begge som målsætning Om dig - kvalifikationer og personlige egenskaber Vi søger kolleger, der brænder for at løse praktiske opgaver, samt deltage i pleje og omsorg for kvinderne. Det vægtes højt, hvis du har erfaring fra en lignende stilling indenfor føde- og barselsområdet. Du skal desuden: Have orden og systematik i dine arbejdsgange og være glad for praktiske opgaver. Have blik for, hvornår der er behov for hjælp til opgaver og være god til at sætte dig selv i gang med at løse både planlagte og forefaldende opgaver Kunne samarbejde tværfagligt og prioritere dine opgaver i tæt samarbejde med dagens kliniske jordemodersupervisor. Kunne veksle hurtigt mellem planlagte og akutte arbejdsopgaver alt efter dagens hændelser Bevare egen ro og fremstå professionel og handlekraftig i alle situationer Være en aktiv deltager i et arbejdsmiljø, som er givende og værdsat af os alle
Hvis du har lyst til at høre mere om afdelingen er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Camilla Møller på telefon 40 24 91 80 på hverdage mellem 9 og 12. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der er ansøgningsfrist den 18/11-2026. Samtaler afholdes ultimo november Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.