Onboarding-jordemoder søges til Sjællands Universitetshospital i Roskilde
Region Sjælland
Vi er i den heldige situation, at vi i øjeblikket rekrutterer mange nye kolleger og i den forbindelse har et øget antal onboarding-aktiviteter. Vi søger derfor en jordemoder til en kombineret stilling som onboarding-jordemoder og vagtbærende, i en tidsbegrænset ansættelse på 12 måneder. Brænder du for jordemoderfaget og vil du være med til at skræddersy den bedste start for vores nyansatte jordemødre, sygeplejersker og SSA'er på vores svangre-, føde- og barselsafsnit, så er det måske lige dig vi står og mangler på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital. Vi har løbende brug for nye dygtige og dedikerede medarbejdere og samtidigt sætter vi en ære i at give dem en bæredygtig start på deres arbejdsliv hos os, uanset om de er nyuddannede eller kommer med erfaring. Det søger vi blandt andet at opnå igennem en rekrutteringsproces, hvor vi gør os umage med at matche forventninger til kompetencer, kultur og resultater og allerede fra start skaber struktur på kompetenceudvikling og karriereforløb. Som onboarding-jordemoder har du i samarbejde med vores vicechefjordemødre, mentorer og din onboarding-jordemoder kollega det overordnede ansvar for at planlægge onboardingen af vores nyansatte personale på svangre-, føde-, og barselsafsnittet. Vi ønsker at vores nye medarbejdere hurtig skal føle sig som en del af arbejdspladsen samt, at de trygt og sikkert skal komme i gang med deres opgaver. Her får du en vigtig rolle sammen med den anden onboarding-jordemoder. Din stilling vil være opdelt 40/60, hvor 40% er som onboarding-jordemoder og 60% i klinikken. Du har mulighed for at arbejde på flere afsnit; hvor fødeafsnittet vil være det ene. Der er ligeledes mulighed for jordemoderkonsultation, hvor du - når det er aktuelt – kan introducere nye kolleger til at varetage konsultation her i huset. Du skal forvente, at dine vagter i klinikken er fordelt over døgnet og du vil blive planlagt til at arbejde hver 3.-4. weekend.
Onboarding-jordemødrenes opgaver er blandt andet, at Strukturere og tilrettelægge et individualiseret introduktionsforløb for den nyansatte jordemoder/barselssygeplejerske/SSA Skabe tryghed, være kulturbærer og indsluse den nye kollega i den faglige dagsorden Initiere netværksdannelse og faglige målsætninger Bistå i opfølgnings- og refleksionssamtaler Støtte og give feedback, bl.a. ved at yde sparring og supervision, der motiverer og sikrer læring Skabe sammenhæng mellem introduktionsforløb og karriereforløb, i samarbejde med vicechefjordemødrene Iværksætte undervisningstiltag Udvikle og vedligeholde introduktionsmateriale Bidrage til andre opgaver, der giver sammenhængskraft i afdelingen, eks. udgive nyhedsbrev, være en del af planlægning af temadag etc. Vores profil som universitetshospital og vores størrelse gør, at dine egne faglige kompetencer indenfor den normale fødsel såvel som den komplicerede fødsel styrkes. Vi prioriterer at give familierne og jordemoderen tid og mulighed for kontinuitet. Som afdeling er vi stor nok til, at du kan få specialistviden og vi er lille nok til, at du bliver en del af et fællesskab, hvor du netop kender dine kolleger godt. Det ved vi, skaber både faglig og personlig tryghed.
Vi kan tilbyde dig Stærk faglighed og en afdeling, hvor kompetenceudvikling har mange former og spænder lige fra deltagelse i kurser og konferencer, teamtræning og ugentlig casegennemgang samt korte undervisningsseancer i hverdagen Fokus på trivsel med kontinuitet og gode patientsikre forlø Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejdet er kendetegnet ved gensidig respekt og sparring En arbejdsplads hvor der er kort vej fra ideer til afprøvning og hvor ledelsen er synlig og tæt på Vagtplanlægning med fokus på det bæredygtige jordemoderliv En engageret og erfaren onboarding-jordemoder kollega, der vil hjælpe dig godt fra start. I vil være hinandens tætteste kolleger under din ansættelse og opgaverne fordeles og løses i fælleskab.
Vi ønsker os, at Du har en anerkendende tilgang til læring Du er empatisk, lyttende og rummelig Du kan holde overblikket både for dig selv og andre Du er bevidst om at du er rollemodel og kulturbærer Du kan skifte mellem at arbejde med administrative og kliniske opgaver Du er en erfaren kliniker, der har overskud til også at lære fra dig i vagterne Stillingen vil være en basisfunktion med selvstændig funktionsbeskrivelse. Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer ugentligt uden mulighed for normreduktion. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder, med eventuel mulighed for forlængelse.
Om Gynækologisk/Obstetrisk afdeling SUH, Roskilde Vi er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler årligt. Vores fødegang har syv fødestuer, et svangre afsnit ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 16 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Alle afsnit ligger tæt ved siden af hinanden. Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland, hvilket betyder, at vi har en varieret obstetrik med mange normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi flytter til nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge i januar 2028. Vi er fusioneret afdeling med matrikler i Nykøbing Falster og i Køge. Der er fødeafdeling på matriklerne i Nykøbing F. og Roskilde. Afsnittene samarbejder, men virker med selvstændig afsnitsledelse under fælles afdelingsledelse. Stillingerne er på matriklen i Roskilde og, fra januar 2028, på SUH Køge.
Løn og ansættelsesforhold Lønnen sammensættes ud fra en kompetencelønsmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for mærkbare tillæg vurderet efter kompetencer. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller før. Ansøgningsfristen er d. 22. november 2026, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag, hvis stillingen lyder som det helt rigtige for dig.
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.