Visitationen i Hvidovre kommune søger en ny kollega der vil med på en spændende rejse
Hvidovre Kommune
Visitationen i Hvidovre kommune søger en ny kollega der vil med på en spændende rejse
Er du visitator eller har anden relevant erhvervserfaring, så søger vi dig til en fast stilling på 32t – 37t/uge pr. 1. januar 2027 og gerne før. Vi søger en kollega med sundhedsfaglig baggrund og meget gerne erfaring fra myndighedsområdet.
Vi står midt i en spændende tid, hvor den nye Ældrelov er trådt i kraft og sætter retning for fremtiden ældrepleje. I Visitationen søger vi derfor en kollega, der vil være med til at omsætte Ældrelovens intentioner til praksis. Vil du bidrage positivt til arbejdet med at implementere helhedspleje efter Ældreloven med fokus på tværfagligt samarbejde, selvbestemmelse for borgeren, forebyggende indsatser, så er vi det rette sted. Ældreloven er ikke bare en ny lov - den er skiftet i mindset. Fra kontrol og fragmentering til tillid, sammenhæng og relationer. Det kræver mod til forandringer og samarbejdsrelationer på myndighedsområdet.
Vi er en yderst omstillingsparat og risikovillig afdeling, der tør tænke nyt og vende tingene på hovedet. Du vil blive del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi vægter udvikling, arbejdsglæde og god service højt. Vi vil rigtig gerne have dig med på holdet, som kan bidrage med erfaring og positivt gå-på-mod på vores spændende arbejdsplads.
Så hvis du er til…
tværfagligt samarbejde og sagsbehandling med borgeren i centrum
en udfordrende og selvstændig arbejdsdag
visitation efter Lov om social service og Ældrelov
gode kollegaer med fokus på trivsel og arbejdsglæde
Så læs videre…
I Visitationen vil du få mange nye kollegaer med forskellig faglig baggrund. Vi er organiseret i flere teams, der hver især bidrager til vores fælles opgaveløsning. Vi bor i samme hus som Hjemme- og Sygeplejen og vi har opbygget et tæt og integreret samarbejde omkring ældrereformen som bl.a. faste teams, fælles tværfaglige møder og meget, meget mere. Tværfagligt samarbejde internt og eksternt er en høj prioritet i vores arbejde hvor du vil få rig mulighed for at være med til at præge kulturen og arbejdsgangene fremadrettet.
Vi kan tilbyde dig…
mentorordning og introduktion tilpasset til dig
fokus på at vores fagligheder, erfaring og evner bruges bedst muligt i sagsbehandlingen
løbende sparring
mulighed for at du selv tilrettelægger dine opgaver
fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
frugt, - og kaffeordning
OG ikke mindst en arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel, fællesskab og arbejdsglæde.
Ansøgningsfrist senest fredag den 20. november 2026
Samtaler forventes afholdes i uge 48
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder af Visitatorteamet Tina Duemose på tlf: 3639 2302 eller leder af Visitation & Hjælpemidler Debbie Duncan på tlf: 9137 0425
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.