Se alle job

Familierådgiver søges til Modtagelsen i Hvidovre Kommunes familierådgivning

Hvidovre Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og familier – helt fra første kontakt?

Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler med passion for det gode socialfaglige håndværk? Har du lyst til at arbejde med tidlig indsats, inddragelse og dialogbaserede løsninger? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling i Modtagelsen i Hvidovre Kommune.

Du vil arbejde med børn i alderen 0–18 år og deres familier – og være med til at sikre, at vi handler hurtigt og kvalificeret, når bekymringer opstår.

Om Modtagelsen

Modtagelsen består af 6 rådgivere og er en del af Familierådgivningen, som tæller i alt 55 rådgivere. Vi håndterer alle underretninger, laver 24-timers vurderinger, screener sager og laver afdækninger i henhold til Barnets Lov. Vi samarbejder tæt med skoler, politi, sundhedsvæsen og daginstitutioner – og har fokus på at skabe helhedsorienterede og forebyggende løsninger.

Vi har et godt kendskab til hinanden, både fagligt og personligt, hvor vi værdsætter faglige og personlige forskelligheder. Vi sætter stor pris på en humoristisk tilgang til vores arbejdsliv og arbejdsopgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

Råd og vejledning til familier

Behandling af underretninger og 24-timers vurderinger

Underrettende netværksmøder

Børnesamtaler og partshøringer

Screening og afdækning jf. Barnets Lov

Afgørelser om børnefaglige undersøgelser

Håndtering af akutte sager

Det tilbyder vi:

Et stærkt og humoristisk team med høj faglighed og godt kollegaskab

Anerkendende og forebyggende tilgang til arbejdet

Mulighed for hjemmearbejde

Synlig ledelse og ekstern supervision

Faglig sparring og mulighed for udvikling

Et tværfagligt samarbejde med fokus på fælles mål

Vi leder efter dig, der:

Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler

Er selvstændig, engageret og fleksibel

Har gåpåmod, humor og nysgerrighed

Kan bevare overblikket i pressede situationer

Bidrager til et positivt arbejdsmiljø med dine unikke styrker

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 17. november

Samtaler afholdes mandag d. 23. november

Vil du vide mere?

Kontakt teamleder Dina Grauslund på tlf. 22 77 42 93 eller familierådgiver Sofie på tlf. 36 39 39 18 hvis du vil vide mere om stillingen.

Du kan også læse mere om Hvidovre Kommune på www.hvidovre.dk

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer og aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn, i forhold til kvalifikationer og funktioner.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, samt reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.